En blog må også godt indeholde personlige holdninger, fremfor blot kedelige beskrivelser af hvad jeg foretaget mig 🙂 Derfor er det denne gang ikke en rapport fra Zürich, men et surt opstød over visse ting der er sket hjemme i Danmark.
Okay, jeg har længe vidst at vores domstole rent teknisk set er nogle ignoranter, men dette overrasker mig alligevel. Baggrunden er at de fire største teleudbydere (TDC, Tele2, CyberCity og Telia Stofa) har valgt at blokere for adgang til den russiske MP3 tjeneste AllOfMp3 efter en dom fra fogedretten, anlagt af IFPI. Da IFPI ikke har kunnet få siden dømt ulovlig, har de i stedet prøvet en anden taktik som jubelignoranterne i fogedretten åbenbart er hoppet på. Begrundelsen var at når en bruger downloader musik fra tjenesten, så passerer datapakkerne internetudbyderens routere på vejen i nogle få millisekunder. Dommen blev, at disse data også er omfattet af ophavsretslovens §2, og derfor er internetudbyderen skyldig i brud på denne, da de passerer gennem hans udstyr. Kære domstol. Prøv at få arrangeret et besøg hos et af de større datacentre for fx TDC, og vis mig hvordan I får afspillet en MP3 fil gennem en af deres routere. Den har godt nok ingen skærm, tastatur, lydkort eller højtalere samt håndterer adskillige millioner fragmeter af forskellige data i sekundet, men det er jo åbenbart ifølge jer stadig i strid med ophavsretslovens §2 at lade disse data passere routerne. Hvad så fx med TDC egen netbutik? Der har brugeren jo lov til at hente musikken, men internetudbyderen må naturligvis ikke, da han jo ikke har betalt for dem. Skulle vi så ikke også blokere for adgang til de officielle danske musikbutikker på nettet? Jeg kan ikke se forskellen!
Konsekvensen af denne dom er nu at hver gang en person henter noget ulovligt via sin internetforbindelse, så er operatøren også skyldig i dette. Som internetudbyder ser jeg ingen vej udenom end at dreje nøglen om, da det vil være fuldstændigt umuligt at undgå at begå kriminalitet. Jeg burde vel egentlig også kunne sagsøge min internetudbyder for brud på brevhemmeligheden med samme argumentation. Mine e-mails passerer jo også igennem deres routere.
Der kan argumenteres for og imod at dette er censur. Umiddelbart er det censur i strid med Grundloven, da en internetudbyder på baggrund af en henvendelse fra staten blokerer for adgang til en side uden at denne sides indhold er blevet kendt ulovlig ved en domstol. På den anden side har de på snedig vis fået gjort det ulovligt for internetudbyderen at have disse data passerende igennem sit system, som derfor er blevet pålagt at blokere for det. Min holdning er klar: Jeg kan som borger ikke tilgå en side som er lovlig at tilgå fordi en domstol har pålagt min internetudbyder at blokere for den. Det er censur og burde ikke være tillagt ifølge Grundloven, men som vi alle efterhånden ved så betyder Grundloven jo ikke et hak for lovgivningen i dagens Danmark.
Dette er næste skridt på glidebanen som startede med at TDC oprettede et filter der blokerede for sider med børneporno, men faktisk er dette langt værre. Hvor meget jeg end mener at filteret mod børneporno er en tåbelig og farlig idé, fordi der blokeres for sider som en privat organisation udenom domstolene har vedtaget skal blokeres, så har TDC valgt at gøre dette som en service til deres brugere, hvilket de jo desværre er i deres gode ret til. I denne sag har en privat organisation via domstolene præsteret at få blokeret for en side der endnu ikke er erklæret ulovlig ved en dansk domstol. Det er skræmmende at det kan lade sig gøre, og det bringer Danmark ned på niveau med Kina hvad angår mulighederne for at udøve censur på internettet.
Jeg finder det underligt at et land der offentligt kritiserer Kina’s censur på internettet og er parat til at lægge sig ud med halvdelen af den muslimske verden for at beskytte ytringsfriheden (stor respekt til Fogh i den situation forresten), har så svært ved selv at acceptere fri kommunikation på internettet. Så vidt jeg kan se kan det kun bunde i at politikere og domstole ikke har for frem flade ører teknisk indsigt, og at man kan bilde dem hvad som helst ind. Især hvis store organisationer med mange penge på lommen gør det.
Er der ikke bare en enkelt internetydbyder der har nosser nok til at anke denne sag? Fejlede det, ville en passende reaktion være at alle internetudbydere i Danmark lukkede for adgang til internettet for alle, med den begrundelse at det er den eneste måde de kan sikre at ingen af deres kunder (og dermed dem selv) på noget tidspunkt bryder loven. Den reaktion skulle nok få nogen til at reagere… inkl. politikerne! Nå nej, det kommer jo til at koste penge, og penge er trods alt bedre end principper.
Forresten er blokeringen, der fungerer på samme måde som blokeringen for sider med børneporno, ganske triviel at omgå (brug bare en DNS server der ikke har denne blokering som fx OpenDNS 208.67.222.222 og 208.67.220.220, eller sæt din egen DNS server op), og det er internetudbyderne helt klar over. De har ingen interesse i at gøre blokeringen effektiv. De har interesse i at undgå en tur i retten med så få resurser som muligt.
Så hvad bør der gøres? Er AllOfMp3 virkelig ulovlig, så prøv at få siden lukket i Rusland via de internationale aftaler der er på området, eller tag det op ved en dansk domstol, og hvis de finder den ulovlig så lad politiet gøre det de nu gør bedst. God gammeldags efterforskning for at finde dem der bryder dansk lovgivning.
Det gør det nu heller ikke mindre kritisk at siden, udover at tilbyde billig musik til salg, er en guldgrube af oplysninger om russisk lovgivning sammenlignet med europæisk og amerikansk på området. Så staten sørger for at vi primært får vores oplysninger om denne sag et sted fra. Censur?
