Som nogle af jer ved, er jeg i disse dage på ferie i Skotland sammen med Jonas, og her kommer lidt om vores oplevelser på turen. Jeg er et par dage bagud med at skrive (mangel på tid og internetforbindelse), så I får det hen ad vejen. Indtil videre kommer første dag, hvilket var den 27. juli 2009. Resten følger snart, men sikkert først når jeg er hjemme igen. Stay tuned!
Det var altså dagen hvor vi skulle afsted, så Jonas og jeg kørte mod Billund, hvor vi skulle flyve med Ryanair til Edinburgh. På vejen stoppede vi ved et smørrebrødssted i Vejle hvor vi fik noget nær verdens største sandwich… hver! Den tog vi med til Billund lufthavn hvor vi ville spise den så snart vi var sluppet af med vores bagage. Vi kom af med bagagen, slap gennem sikkerhedskontrollen, købte to af de meget spængfarlige vand som vi ikke måtte have med, men kunne købe på den anden side, og så kastede vi os over den store sandwich. Vi var kun lige færdige, da vi blev bedt om at gå til gate 4. Det gjorde vi så, men det var der nu ingen grund til, for flyet var forsinket. Det er typisk Ryanair. Hver eneste gang jeg har fløjet med dem, har de været forsinkede. Dette var forresten første gang vi fløj med Ryanair 🙂
Da vi endelig kom ombord var det som at sidde i en bus, bare med endnu mindre benplads. Godt det kun tog en time og 20 minutter. Efter en, heldigvis ikke alt for lang kø, ved paskontrollen fik vi vores bagage, og stod så i Edinburgh. Vi fandt hurtigt lufthavnsbussen og tog den ind til centrum, hvor vores hostel lå. Der er ufatteligt meget vejarbejde i byen, og deres veje er ikke ligefrem i bedste stand, så det blev en rystende oplevelse (i bogstavligste forstand) men frem kom vi da, og endda kun få meter fra vores hostel.
Vi checkede ind på St. Christopher’s Inn, som have fået titlen som verdens 6. bedste hostel. Hvor den titel kom fra aner jeg ikke, men det var i hvert fald ikke for de store luksuriøse værelser. Der var knapt nok plads til at stille bagagen, da køjesengen nok fyldte over halvdelen af gulvpladsen i værelset. Badeværelset var derimod heller ikke noget at råbe hurra for, men det gik da. Vi skulle jo kun sove der en nat.
Da vi checkede ind sagde pigen i receptionen at man umuligt kunne nå at se Edinburgh på mindre end en uge. Vi havde dog kun en aften, så vi måtte hellere komme i gang. Uden at gå i detaljer med det hele, så lykkedes det også ret godt. Vi fik noget gået i omegnen af 10-12 km rundt i byen, og fik dækket det meste af centrum godt ind. Desværre var der dog noget arbejde i gang ved Edinburgh Castle, der gjorde at vi ikke kunne komme indenfor, så vi måtte nøjes med at se slottet udefra. En skam, men det var der ikke noget at gøre ved. Ellers en fin by, men en sjov opdeling mellem den nye og den gamle bydel. De fleste butikker i byen var dog for turisterne, hvor de solgte alle mulige turist-ting til tonerne af (knap så) underskøn sækkepibemusik. Ikke underligt at alle butikkerne havde skilte ude hvor de søgte nye medarbejdere. Det er jo ikke til at arbejde i den støj 🙂
Da vi, godt trætte efter flere timers gåtur, vendte tilbage til vores fantastiske hostel, kunne selv de mange fjedre, der prikkede mig i ryggen, ikke forhindre mig i at få en god nats søvn.
