For lidt over en uge siden var jeg ude at løbe en tur. Faktisk lidt mere end det, da jeg langt om længe skulle forsøge mig med et halvmaraton igen. Det var ret præcist et år siden jeg løb Viborg City halvmaraton, men der havde jeg været syg i tre uger op til, og tiden blev ikke imponerende. Denne gang havde jeg været lidt småforkølet, men ikke noget der havde påvirket træningen ret meget, og på løbsdagen følte jeg mig egentlig ret frisk. Dog var ruten denne gang i Mols Bjerge, så det var noget andet end den flade rundstrækning i Viborg fra sidste år. Højdekurven for ruten så sådan ud:
Jeg løb en kortere rute til Molsløbet for to år siden i strålende solskin, men det var ikke det vejr vi skulle ud i i dag. Med et kvarter til start øsede det ned, men da starten gik var det stort set holdt op. Resten af turen blev gennemført i koldt, overskyet og meget blæsende vejr, med kun en smule regn hen mod slutningen af løbet.
De første ca. 700 meter gik ad en flad asfaltvej, men derefter kom de første bakker op gennem en skov. Jeg synes dog det gik fint og selvom jeg var havnet bagerst i feltet passede jeg godt på kræfterne -- også da det begyndte at gå lidt nedad da vi kom ud af skoven. Her kom så den del jeg havde frygtet mest på forhånd: En stigning på ca. 2 km op mod Trehøje. Vejen snoede sig, og bedst som man troede at man var på toppen, så viste der sig bare yderligere en bakke bag næste sving. Jeg holdt dog en jævn fart og overhalede her en del andre løbere.
Når det går op må det også gå ned, og ganske rigtigt. De næste to km var ned ad en ujævn grusvej med store sten, så man skulle passe på hvor man trådte. Herefter blev stierne mindre, og det gik fremad i meget varieret terræn. Jeg var egentlig ikke så træt, men prøvede stadig at holde pulsen under kontrol. Når det gik opad overhalede jeg et par stykker, mens jeg blot holdt afstanden til dem når det igen gik ligeud.
Efter ca. 12 km kom løbets største overraskelse: I stedet for at følge stien skulle vi løbe i et markskel på meget ujævn grund og op ad ret stejle bakker. Heldigvis havde vi den kraftige vind i ryggen på dette tidspunkt, men alligevel kunne jeg godt mærke at nu begyndte jeg at være træt. Efter offroad turen kom jeg ud på en asfaltvej igen hen mod Agri. Vinden var nu lige i ansigtet og da det lidt senere også begyndte at gå opad i over en kilometer var jeg for første gang ved at være betænkelig ved om jeg rent faktisk kunne løbe hele vejen. Jeg skød dog stadig en god jævn fart her efter 15 km, så jeg besluttede at ignorere evt. begyndende træthedstegn og bare fortsætte.
De næste kilometer var på flad grusvej indtil vi kom ind i en skov. Her var et par bakker både op og ned, men heldigvis mest ned. Jeg skød stadig en god fart selvom jeg var træt, og da jeg rundede 19 km mærket var jeg ikke længere i tvivl om at jeg nok skulle løbe hele vejen til mål. Jeg nærmede mig målområdet og så nu 21 km skiltet, hvilket burde betyde at der nu kun var 100 meter til mål. Stor var min overraskelse dog da jeg ca. 100 meter længere fremme så et skilt med 42 km. Det var naturligvis tiltænkt maratonløberne, men vi havde mål samme sted og når et maratonløb er 42,2 km, hvordan kunne jeg så havde 100 meter tilbage før de havde 200 meter tilbage? Det tænkte jeg nu ikke alt for længe over, for jeg havde en målstreg der skulle løbes over, og da jeg gjorde det rundede stopuret 01:52:45 -- langt bedre end jeg havde forventet da målet blot var at komme under 2 timer. Endelig en successoplevelse på halvmaratondistancen! 🙂 Og et meget flot løb i spændende og varierende omgivelser.
I det samlede resultat blev jeg nr 48 ud af 93 personer der gennemførte løbet. Mit GPS løbeur var så flink at optage ruten for mig, så den kan ses på Endomondo. Næste løb er Xtreme Mandehørm den 15. oktober… en HELT anden slags løb 🙂 Beretninger om Xtreme Mandehørm 2009 og 2010 kan findes her og her.
