Så er jeg på plads i mit nye værelse og har lige tid til at opdatere lidt for i dag. Jeg mødtes med Nick og tog bussen ud til IBM hvor hans fantastiske bil stod og ventede. I dag stod den nemlig på en tur til Rheinfall og derefter en tur til Bodensee. Ikke så meget at sige til den tur udover at det da var en ganske pæn natur. Og så er alt så ordentligt hernede. Selv i de små landsbyer man passerer er der blomster på gaderne, husene er nymalede og der flyder ikke affald på gaden. Billeder? Ja, naturligvis 🙂
Og så var der afstemning i dag. Der skulle stemmes om et nyt lovforslag der skulle begrænse indvandring og arbejde til ikke-europæere i Schweiz, og resultatet blev at forslaget blev vedtaget med 68% af stemmerne. Jo, de lever fint og isoleret hernede bag bjergene 🙂 Dog synes jeg det er interessant at disse lovforslag kan blive sendt ud til folkeafstemning. Det er så vist også 4-5 gange om året at folk skal til stemmeurnerne hernede.
Da jeg så kom hjem var de andre i lejligheden hjemme. Hun virker meget flink, og det gør hendes 6 årige søn også. Dog er han ikke så god til engelsk 🙂 Alligevel fik hun lært ham at sige “would you like an apple” som han lidt nervøst fik fremstammet da han kom ind på mit værelse med en kurv fuld af æbler. Det ville jeg jo godt 🙂 Og så var der også en teknisk udfordring til mig. I går satte jeg bare mit eget udstyr til deres internetforbindelse, men nu fik jeg at vide at jeg skulle bruge det de havde, da hendes maskine var sat op til at benytte det til at gå på internettet trådløst. Nuvel, så jeg pillede mit udstyr fra og satte deres til. Problemet var nu at deres netværk var beskyttet med et password, så nu kunne jeg ikke bruge det. Jeg spurgte hende efter passwordet, men det vidste hun ikke, da det var den forrige lejers udstyr han havde ladet stå. Jeg koblede min bærbare til med et kabel og prøvede om jeg måske var heldig at han havde ladet standard password til administrationsdelen være. Øv, det havde han ikke. Jeg kunne nulstille det hele, men så kunne hendes maskine jo ikke længere komme på det trådløse netværk, da jeg ikke vidste hvilket password der blev brugt her. Nå, jeg finder mit ekstra netkort (never leave home without it), starter Linux, prøver at bryde ind på deres netværk, og efter et lille trick med at lokke mit eget udstyr til at generere trafik via en ikke-trådløs forbindelse og 10 minutter så havde jeg nu adgangskoden til det trådløse netværk. Nulstil udstyret, indtast koden jeg lige havde fundet, og ingen brugere vil bemærke at der er sket ændringer… udover mig, der nu har fuld adgang til at konfigurere udstyret som jeg har lyst til 🙂
Og nu vil jeg “se” lidt NFL før det er ved at være sengetid.
