I går fandt jeg et brev til mig hos IBM om at jeg skulle møde op på Kreisbüro 6 inden 20 dage, medbringende et pasfoto og 65 fr. Årsagen var at jeg skulle have lavet et eller andet bevis som alle udlændinge hernede skal have. Det var fint nok, men der var lige et par detaljer. For det første var brevet ca. 30 dage gammelt da jeg stort set aldrig checker min post hos IBM, og for det andet så bor jeg ikke i kreds 6 mere, men i kreds 7. Set i bakspejlet skulle jeg jo nok have meldt at jeg var flyttet, men det glemte jeg mellem alt muligt andet jeg foretog mig hernede.
Jeg besluttede mig for at jeg nok hellere måtte få det bragt i orden, så i morges var jeg oppe og snakke med dem. Og hvem vinkede mig hen til skranken? Jo, en gammel mand med brillerne helt nede på næsen, lidt pukkelrygget og med rystende hænder. En der ser ud som om han har siddet i den stilling i mange mange år, og med schweizisk grundighed aldrig ville afvige en tomme fra reglerne. Her følte jeg ikke lige at jeg havde vundet i lotteriet. Heldigvis talte manden da lidt engelsk.
Han lod til nogenlunde at acceptere forklaringen om at jeg først havde set brevet nu, men da han så slog mig op i systemet og så at jeg stadig havde den gamle adresse der ikke tilhørte hans kreds, så var han knapt så begejstret. Nu ville han så registrere min nye adresse, så han bad om min lejekontrakt, hvor jeg så måtte forklare ham at jeg ikke havde en kontrakt. Det fik ham til at se meget fortvivlet ud, for hvordan kunne man dog bo et sted uden en kontrakt. Der var dog ingen lov der krævede at jeg havde en kontrakt, så han gav sig til at klage over at min udlejer ikke havde informeret ham om at jeg boede hos hende. Dertil kunne jeg blot svare at det måtte være en sag mellem dem, og at det på ingen måde kunne være mit problem. Det gav han mig så ret i, men gav mig nogle papirer som hun straks skulle udfylde. Der måtte jeg så igen skuffe manden med at hun var bortrejst og først kom hjem den 25. december. Nu kunne jeg godt se at der var ved at springe en sikring inde i hans hoved, men det skulle blive bedre endnu. Han fik ordnet papirerne, og jeg skulle betale de 65 fr. for mit bevis samt 50 fr. i bøde for at være for sent på den. Det var så fair nok, men jeg havde ikke penge nok så jeg tilbød at betale med kreditkort. Det var han ikke glad for, så jeg sagde at jeg da lige kunne smutte ned til en hæveautomat, da jeg havde set en bank lige på den anden side af gaden. Det gjorde jeg så, men banken var lukket og hæveautomaten var inde i banken. Jeg vendte tilbage og den rare (jo, han var faktisk stadigvæk ret flink) mand sagde at de så undtagelsesvis godt ville acceptere kreditkort. Jeg håbede virkeligt at det var en maskine der ikke skulle læse chippen på kortet, da den jo som bekendt er i stykker på mit kort lige i øjeblikket. Heldigvis tog maskinen begge dele (mit første held i dag) og jeg fik betalt… troede jeg. Nu skulle jeg lige skrive under på et stykke papir, hvorefter manden beder om mit kreditkort fordi han vil checke om underskriften bag på kortet matcher min underskrift på papiret. Desværre er mit kort et par år gammelt, så den underskrift jeg i tidernes morgen satte bag på kortet er så slidt at den stort set ikke kan læses. Det opdager manden og meddeler mig at jeg ikke kan betale med det kort, da han ikke kan verificere at det er mit kort. Maskinen har dog accepteret kortet, så de penge ville blive trukket, og jeg skulle i så fald slås med banken om at få dem ført tilbage. Nu var det min tur til at blive en smule frustreret, så det eneste jeg gjorde var at række godt henover hans bord, tage en kuglepen, tage kortet, skrive min underskrift på kortet og give ham kortet og kuglepennen tilbage. Og hvad gør manden så? Han tager sørme kortet og checker grundigt om min underskrift på kortet matcher den jeg har skrevet på papiret, hvorefter han nikker og giver mig kortet tilbage! Jamen ven, jeg har jo siddet og skrevet under på begge to lige for øjnene af dig 🙂 Nå, men da det endelig kom på plads fik jeg lavet mit bevis og smuttede på arbejde med ønske om en fortsat god dag.
Men det er jo også en måde at bruge tidsdag morgen på 🙂
