• For et par måneder siden besluttede jeg mig for at jeg skulle have en ny computer, og denne gang skulle den være vandkølet. Derfor har jeg de sidste par uger kæmpet med at købe og, ikke mindst, samle delene. Det er dog ikke uden problemer…

    Først får jeg tilsendt nogle samlinger i forkerte størrelser. Efter det bliver ordnet finder jeg ud af at slangerne knækker for let, og ikke kan klare de skarpe bøjninger jeg har brug for. Det bliver ordnet med en del samlemuffer rundt omkring. Nu får jeg så testet det (uden radiatoren) og pumpen er ikke ligefrem lydløs 🙁 Nå, det må jeg slås med senere… nu vil jeg have det hele samlet og testet computeren. Alt er klart, jeg tænder, og hvad sker der så… Jo, den ene lynkobling mellem radiator og computeren er utæt. Kølevæske udover køkkengulvet. Crap, nu skal den så byttes hos et tysk firma hvis supports kendskab til engelsk mildest talt er mangelfuld.

    Oh well, det haster heldigvis ikke. Det skal nok lykkes en dag.

    Posted by Michael @ 19:06

Der er lukket for kommentarer.