Nu er det onsdag, og jeg er efterhånden kommet mig efter weekenden. At det har taget lidt tid, var fordi jeg begyndte med at drikke fredag aften, vågnede nogenlunde frisk (sent) lørdag, men søndag måtte jeg op kl. 8, fordi jeg senere skulle ud og løbe Danisco Cup sammen med Jonas og René. Jeg har skrevet lidt om løbet andensteds, men kan da også lige nævne her at det gik fint. Det var koldt, blæste en del, og sneede lidt i starten, men jeg klarede da de fem kilometer i tiden 25:24, hvilket er ca. to minutter hurtigere end sidste år på samme rute. Jeg kunne nok også have gjort det et minuts tid hurtigere, hvis det ikke havde været for de mange andre mennesker, der også ville løbe samme rute. Sikkert også hvis jeg rent faktisk begyndte at løbetrænede mere end omkring to gange om måneden.
Det lykkedes en fotograf på ruten at tage dette billede af mig. Tja, køn er man nok aldrig rigtig når man løber… heller ikke der 🙂
Om aftenen var der Super Bowl hos Esben. Vi tog derud kl. 19 for at se Steelers mod Cardinals. En kamp der nok på forhånd lugtede af walkover og tunge øjenlåg, efterhånden som der ikke ville være nogen tvivl om at Steelers ville køre Cardinals over. Sådan blev det dog langt fra. Steelers vandt godt nok (desværre) men det var en fantastisk kamp, der ikke var afgjort før der var 5 sekunder tilbage. Jeg var hjemme igen kl. 5:30, og så kunne det kun gå for langsomt med at komme i seng. Kl. 10 stod jeg op for at tage på arbejde, men var godt nok træt på det tidspunkt. Så skulle man tro at jeg kom tidligt i seng mandag aften, men nej… den blev henad midnat før jeg fik lagt mig under dynen. I dag er jeg dog frisk igen, og har endda været en tur til spinning efter arbejde.
I går opdagede jeg, at Yousee havde opgraderet min internetforbindelse til de lovede 50 Mbit. Desværre er upstream hastigheden ikke oppe på de lovede 4 Mbit, så det skal der kigges på. I dag ringede en af deres teknikkere faktisk til mig for at høre om alt var i orden, og han lovede at han nok skulle undersøge hvor den manglende upstream hastighed bliver af, så det er da muligt det snart kommer til at virke som de lovede.
Kan forresten lige som en lille ekstra bemærkning nævne, at jeg har været ansat på min arbejdsplads i netop et år nu. Startede den 4. februar sidste år. Dog har jeg været med som systemadministrator på deltid lige siden de startede op, så det er måske lidt at underdrive, at påstå at jeg kun har været der i et år.
Så alt i alt går det fint her. Intet at klage over 🙂
Tillykke med løbet og ansættelses jubileum:)
Tværtimod! Det er da et rigtig godt billede!!
Du ligner noget, som kunne have været på forsiden af “Muscle & Fitness magazine”.. eller hvad sådanne nu hedder. 🙂
..og tillykke med “jubilæet” 😉