Det er vist ingen hemmelig at jeg er stor fan af det nordirske band Therapy? (Wikipedia), og de er snart på vej med et nyt album. Det bliver vist deres studiealbum nr. 13 (hvis vi ser bort fra et enkelt “Best of” album i 2000) og indtil videre har de ikke lavet et eneste dårligt album. Faktum! 🙂
Jeg blev fan tilbage i 1994 da jeg hørte nummeret Nowhere (fra deres 4. album Troublegum) på MTV, og faktisk kan jeg i dag sætte årstal på mange begivenheder i mit liv ud fra hvilket Therapy? album der var udkommet det år, da der så var en stor chance for at jeg havde hørt et nummer fra det album på det tidspunkt. I starten lånte jeg CD’er på biblioteket og havde ikke så meget styr på hvad de lavede og hvornår næste album udkom, men det ændrede sig dengang man begyndte at kunne få adgang til internettet på bibliotekerne. Jeg har desværre kun fået set dem live to gange indtil videre, men det har været en fest begge gange. De har desaværre lidt under at deres fanskare i Danmark ikke er så stor, så de har ikke haft så let ved at blive booket til koncerter her.
De har for nylig valgt at lægge alle deres albums samt flere af deres singler på Youtube, så dem der gerne vil stifte bekendtskab med dem kan gøre det på deres Youtube kanal. Jeg burde egentlig lave en liste over deres bedste numre hvis nogen af jer ville i gang med at lytte til dem, men vil blive svært. Deres albums er forskellige, nogle numre skal høres et par gange før man sætter rigtig pris på dem, og nogle er gode på grund af den fantastiske bas, som de fleste af jer alligevel ikke vil høre, da I sikkert vil afspille klippene via nogle meget crappy højtalere på en bærbar 🙂
Så tag et kig forbi Youtube hvis I vil. Imens vil jeg sidde og glæde mig til den 6. februar hvor deres nye album “A Brief Crack of Light” udkommer. Hvis man vil have en idé om hvorfor en koncert med dem er en fed oplevelse, så bør man nok anskaffe deres livealbum “We’re Here To The End”, skrue godt op og så ellers bare nyde musikken.
Fun fact: Navnet staves med et spørgsmålstegn til sidst hvilket mange har troet havde en dybere mening, nemlig at folk skulle stoppe og og tænke over om de havde brug for terapi. Det var også hvad bandet i starten påstod, men sandheden er mere simpel, hvilket forsangeren Andy Cairns indrømmede i et interview i 1992: Han kom simpelthen til at kludre i det da han skulle skrive bandets navn på deres første album cover, og brugte herefter et spørgsmålstegn for at navnet skulle stå centreret.
