Jeg har i ca. 20 år næsten dagligt været cyklist i Århus centrum, og har i den tid set adskillige eksempler på at mange cyklister ikke helt formår at følge færdselslovens ellers ret simple regler. Jeg antager naturligvis at dette blot skyldes manglende kendskab til færdselsloven, og derfor bringer jeg her en liste over de forseelser jeg oftest støder på blandt cyklister i håb om at flere får kendskab til de gældende regler.
Lad os starte med at få en enkelt definition på plads. Færdselsloven omtaler nemlig oftest en køretøj, og da mange cyklister ser ud til at forbryde sig mod de paragraffer der gælder for køretøjer, antager jeg antage at mange ikke er klar over at en cykel også er et køretøj. I færdselsloven er det defineret således:
- § 2 stk 9. Køretøj: indretning på hjul, bælter, valser, meder eller andet, som er indrettet til kørsel på vej, og som ikke løber på skinner. Færdselsreglerne for kørende gælder, i den udstrækning de kan anvendes, også for ridende samt dem, der fører heste eller driver kreature
Lad os tage et kig på de mest almindelige forseelser for cyklister i trafikken som jeg støder på.
Kørsel ved lysregulerede kryds
Modsat almindelig opfattelse blandt mange cyklister, så skal man faktisk holde tilbage for rødt lys:
- § 4 stk 4. Trafikanter skal uanset afmærkning, der tilkendegiver ubetinget vigepligt, rette sig efter signalanlæg, der regulerer færdslen i det pågældende vejkryds.
Der er steder hvor det er fristende at køre over for rødt, fordi der normalt er fri bane. En sjælden gang imellem er der dog nogen man skal holde tilbage for, men kører man ofte over for rødt på dette sted, så har ens hjerne vænnet sig til altid at gøre det, så man vil have en tendens til at gøre det selvom der ikke er fri bane og selvom man egentlig godt har registreret at der ikke er fri bane. Det kan sammenlignes med at mange billister sætter farten ned ved højre vigepligt, kigger sig for, og så alligevel kører frem selvom de har registreret at der kom en anden bil. Det med at orientere sig bliver en refleks, der ikke umiddelbart er koblet til hvordan man reagerer på det man observerer. Jeg kan nævne flere steder i Århus hvor jeg har set cyklister påkøre fx fodgængere der gik over for grønt lys på steder hvor der normalt er fri bane på trods af rødt lys. Så hold nu bare altid tilbage for rødt lys. Det er det sikreste for alle, og så er det i øvrigt lovpligtig.
Nogle steder er der specifikke signalanlæg der kun gælder for cyklister. Når sådan et findes skal cyklister køre efter det. Så hvis bilisterne fx har grøn pil til at køre ligeud i krydset, men cyklistsignalet viser rødt, så skal cyklister fortsat holde tilbage. Oftest er der er meget god grund til dette. Der kunne fx samtidigt være en grøn højresvingspil for bilisterne.
Når vi nu er ved vejkryds, så kommer her en anden meget relevant regel som mange cyklister (og billister for den sags skyld) desværre oftest glemmer:
- § 26 stk 7. Kørende, som nærmer sig eller kører ind i vejkryds, skal køre således, at der ikke opstår unødig ulempe for færdslen på den krydsende vej, såfremt vedkommende tvinges til at standse i krydset. I kryds, hvor færdslen reguleres ved signalanlæg, må den kørende, selv om signalet viser grønt lys, ikke køre ind i krydset, hvis den pågældende på grund af færdselsforholdene på stedet må indse, at krydset ikke vil kunne forlades, inden signalet har skiftet til grønt lys for krydsende færdsel.
Med andre ord: Lad være med at køre ud i et kryds bare fordi du har grønt lys hvis krydset stadig er spærret, eller hvis du vil være en unødig ulempe for dem der stadig ikke har forladt krydset. Når der er grønt, så check om krydset er frit, og hvis det er så kør, ellers vent. Ja, det er irriterende at skulle vente et til to minutter ekstra fordi en bilist ikke overholdt §26 stk. 7, men løsningen er ikke at skabe en potentielt farlig situation ved at køre ud foran en bil der forsøger at forlade et vejkryds, eller ved at køre over i modsatte vognbane til gene og fare for andre.
Placering i vejkryds
Det ser også ud til at flere cyklister har lidt svært ved at finde ud af hvor de skal placere sig på vejen, og det er måske forståeligt nok hvis man ikke har læst færdselsloven. Her er der nemlig forskel på cyklister og bilister. Den korte version er at cyklister altid skal holde til højre på den vognbare der ligger yderst til højre. Med andre ord: Altid i højre side af vejen (med de to undtagelser der nævnes nedenfor). Færdselsloven beskriver det således:
- § 49 stk 2. Cyklist skal altid holde til højre på den vognbane, der er beliggende yderst til højre i færdselsretningen. Vognbanen ved siden af kan dog om nødvendigt anvendes under overhaling, såfremt denne ikke kan ske til højre.
Der kommer dog en undtagelse ved vejkryds hvis man som cyklist skal ligeud:
- § 49 stk 3. Før vejkryds skal cyklist, der skal lige ud eller svinge til venstre, uanset § 16, stk. 1 og 3, fortsat holde til højre på vejen. Såfremt en eller flere vognbaner ved afmærkning er forbeholdt de kørende, der skal svinge til højre, er det dog tilladt cyklisten at placere sig ved linjen mellem den nærmeste vognbane, som ikke er forbeholdt de højresvingende, og højresvingsbanen. Cyklist, der ønsker at svinge til venstre, skal fortsætte gennem krydset til dets modsatte side og må først foretage svingningen, når det kan ske uden ulempe for den øvrige færdsel. Dette gælder uanset afmærkning, medmindre det fremgår af denne, at den gælder for cyklister. 1.- 4. pkt. gælder også ved kørsel over eller bort fra kørebanen uden for vejkryds.
Skal man ligeud som cyklist er det altså valgfrit om man vil blive helt inde ved vejkanten (evt. i bilisternes højresvingsbane) eller om man vil trække ud i den nærmeste vognbane, der ikke udelukkende er forbeholdt højresvingende. Alle der har cyklet inde i byen i lang tid må have mødt mindst en sur billist der mente at man placerede sig forkert på vejen hvis man gjorde enten det ene eller det andet, men det er altså valgfrit. Skulle det ske, så lad dig ikke provokere, men anmod blot venligt billisten om at køre hjem og læse færdselslovens § 49 stk 3.
En anden interessant oplysning fra § 49 stk 3. er hvordan man skal forholde sig under venstresving. Jeg ser ofte cyklister der placerer sig i venstre svingbane. Det er, som man kan læse ovenfor, forkert! Cyklister skal fortsætte hele vejen over krydset som om de skulle ligeud, men her kommer der en oplysning som de fleste cyklister nok ikke er klar over: Når man så er kommet over krydset, og der ellers er fri bane, så er det faktisk tilladt herfra at gennemføre et venstresving. Ja, fodgængere og andre cyklister der ikke kender færdselsloven ser nok surt på dig, men så sig at de skal læse færdselslovens § 49 stk 3. Det er en tilladt manøvre.
Grunden til at denne manøvre virker forkert på mange, er at man lige inden man svinger holder sammen med andre cyklister der venter for rødt lys, men den eneste grund til at de holder der, er fordi de har overskredet deres stoplinje på trods af at de havde rødt lys, ellers havde de holdt længere bagud. Det er altså dem der gør noget forkert i det tilfælde.
Hastighed
Alle der har taget kørekort ved at man aldrig må køre hurtigere end forholdene og egne evner tillader det. Det samme gælder også for cyklister (da det gælder for alle køretøjer). Dog ser man ofte ejere af især racercykler der ikke helt har forstået dette. Selvom man kan køre meget stærkt betyder det ikke at man skal gøre det i tæt trafik eller steder hvor der er mange sideveje og dårligt udsyn. Giv andre trafikanter en chance for at se dig, det er alle bedst tjent med.
Derudover skal man også som cyklist holde en passende afstand så man kan nå at standse på den del af vejen man har udsyn over. Jeg er som cyklist et par gange blevet påkørt bagfra af andre cyklister fordi jeg pludselig standsede for rødt lys eller ved en fodgængerovergang. Det sker kun fordi folk ikke holder afstand.
Færdselsloven siger begge dele tydeligt:
- § 41. Et køretøjs hastighed skal til enhver tid være afpasset efter forholdene med særligt hensyn til andres sikkerhed. Den kørende skal herved tage vej-, vejr- og sigtforholdene, køretøjets tilstand og belæsning samt færdselsforholdene i øvrigt i betragtning. Hastigheden må aldrig blive større, end at føreren bevarer fuldt herredømme over køretøjet. Der skal kunne standses på den strækning af kørebanen foran køretøjet, som føreren har udsyn over, og foran enhver hindring, der kan påregnes.
Kørsel på fortov og fodgængerfelt
Denne her burde være en no-brainer, men desværre ser selv denne simple regel ud til at være svær at forstå for mange cyklister:
- § 49 stk. 5. Det er forbudt at cykle på fortov eller gangsti, medmindre andet følger af de regler, der fastsættes af justitsministeren efter § 14, stk. 4. Cyklist kan dog køre over fortov og gangsti.
Relateret til overstående ser man ofte små børn cykle på fortovet, og når man brokker sig til deres forældre får man oftest en sur reaktion om at børn altså godt må cykle på fortovet. Kære forældre: Vis mig den paragraf i færdselsloven der siger at det er tilladt, ellers har I ikke noget at brokke jer over. Jeg venter stadig 🙂
Forgængerfelter er for fodgængere og der har cyklister ikke noget at gøre. Ikke nok med at det er generende for fodgængere, så er det farligt. Som bilist forventer man ikke at noget bevæger sig så hurtigt på et fodgængerfelt, og et par cyklister kan i dag takke mine reflekser for at de har det godt i dag.
Alkohol og cyklister
Her er der mange myter om hvad man må eller ej. Færdselsloven er dog ret tydelig: Der er ingen promillegrænse for cyklister, men man skal stadig være i stand til at føre sin cykle på en betryggende måde. Hvis man har svært ved at holde balancen eller reagere hurtigt nok, så er man for fuld til at føre cykel ifølge færdselsloven. Det samme gælder også ryttere, selvom det vist er et mindre problem 🙂
- §54 stk. 3. Cykel, hestekøretøj eller hest må ikke føres eller forsøges ført af nogen, der af de grunde, der er nævnt i stk. 2, eller som følge af påvirkning af spiritus befinder sig i en sådan tilstand, at han er ude af stand til at føre køretøjet eller hesten på betryggende måde.
Brug af mobiltelefon
Det burde være unødvendigt at sige, men cyklister må ikke benytte håndholdt mobiltelefon mens de cykler:
- §55 a. Førere af køretøjer må under kørsel ikke benytte sig af håndholdte mobiltelefoner.
Denne regel er åbenbart svær for mange cyklister at forstå, så jeg gentager den lige i lidt simplere termer: Læg mobilen fra dig når du cykler! Du er ikke i stand til at overskue trafikken og reagere på farer når du kun har en hånd på styret eller har hovedet begravet i en mobiltelefon mens du cykler. Det er dumt og det er farligt, så lad nu være. Ser man en cyklist der kører som om vedkommende ejede hele vejen, og alle andre må undvige for ikke at kollidere med vedkommende, så er det et godt bud at man har spottet en cyklist der kører og skriver SMS samtidigt.
Jeg har siden jeg igen flyttede til København, og igen næsten udenlukkende færdes på cykel,oplevet at højresvingende bilister i lyskryds nu alle plasere sig længst mod højre. Sidst jeg færdedes på cykel i København, var det kun den forreste af bilerne der skulle til højre, der måtte plaserer sig helt ind til fortovet. Er det lavet om ?
Iøvrigt, hvor der er sykelsti, skal disse ikke ophæves før et lyskryds for at give plads for højresvingende bilister, det må laves om !!
§16 Stk. 3: “Ved svingning til højre skal køretøjet føres så langt ud mod kørebanens højre kant som muligt”. Der står intet om at det kun gælder den forresten bil. Er der ingen cykelsti så er cykelister ligestillet med bilister, og derfor afvikles trafikken i den rækkefølge som køretøjerne ankommer til krydset.
Hvis en cykelsti ikke er ophævet inden svinget, så skal højresvingene bilister holde tilbage for ligeudkørende cykelister jfr. §26 Stk. 6: “Ved svingning til højre må den kørende ikke være til ulempe for cyklister og knallertkørere, der kører lige ud.”
Der findes kryds hvor cykelstien ophører og cyklerne deler højre svingbane med bilisterne. Statistikken viser at disse kryds er dem med færrest højresvingsulykker.
Jeg mangler præcision af
-- hvornår cykler må køre ved siden af hinanden (paragraf 49 stk. 1)
-- at man skal se sig tilbage, inden man skal dreje eller trække uden om en anden trafikant eller parkeret køretøj
-- at tegn i trafikken skal gives så tidligt, at andre trafikanter kan tage bestik af den handling, der er på vej.
> En sjælden gang imellem er der dog nogen man skal holde tilbage for, men kører man ofte over for rødt på dette sted, så har ens hjerne vænnet sig til altid at gøre det, så man vil have en tendens til at gøre det selvom der ikke er fri bane og selvom man egentlig godt har registreret at der ikke er fri bane.
Betyder det også, at hvis der normalt er grønt lys, så er man tilbøjelig til at køre over, selvom der er rødt?
Du kan forhåbentlig godt se, at det er noget sludder.
Hvis det er sådan, man træner hjernen, så virker det mere hensigtsmæssigt at træne hjernen til at læse en situation, og om der er andre trafikanter, end at basere sin reaktion på lysets farve…
Du har misforstået det hvis du tror det handler om at man bare kan træne hjernen til at læse en situation og om der er andre trafikanter.
Det handler om hvad vi kan reagere instinktivt på, og her kræver det for meget at læse situationen og forholde sig til alle andre trafikanter og hvad de foretager sig. Derimod kan man godt reagere instinktivt på farven af et lys uafhængigt af alt andet.
Selvfølgelig skal man være opmærksom i trafikken, men i de tilfælde det glipper, så er det godt at have en fail-safe måde at reagere på.
Desuden er færdselsloven ret tydelig omkring hvordan du skal forholde dig til rødt lys -- højst sandsynligt af en grund 🙂