• Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg efterhånden i et stykke tid har været i gang med at undersøge TV markedet, og nu er eftersøgningen næsten afsluttet, så snart jeg har set på Sony’s nye KDL-W4500 i morgen. Jeg forventer dog ikke at det kan overtage førstepladsen på min liste, som indtil videre indehaves af Panasonic TH-42PZ80.

    Nå, men det jeg egentlig ville sige, var at i den forbindelse kommer man ud i en sand jungle af forkortelser, og især når det handler om billedet på de nye fjernsyn, er det let at blive forvirret. Har du det også på den måde, så har jeg her et par links, der kan hjælpe dig igennem junglen.

    Filmformater. 4:3, 16:9, 2,35:1… hvis dette forvirrer dig, så læs denne artikel. Hvis du derimod ikke helt ved hvad forskellen på 1080i og 1080p er, eller hvad 1080p24 går ud på, så er det dette link du skal kigge på. Jeg vil dog på det kraftigste anbefale, at man læser dem begge 🙂

    Posted by Michael @ 16:19

Der er lukket for kommentarer.