Så var i går dagen hvor der i Danmark blev indført rygeforbud på bl.a. barer, restauranter og caféer, og sjovt nok var det samme dag som jeg var i Unibaren sammen med en flok venner. Sikke en forskel… man kan trække vejret derinde, ens øjne er ikke røde og irriterede når aftenen er omme og ens tøj stinker ikke af røg dagen efter. Fantastisk! Det kunne jeg godt vænne mig til.
-
Personlig Kommentarer lukket til Rygeforbud: Ja tak!
-
Hvis du nogensinde skal have kontakt med Fullrates support og får fat i en der hedder Ronnie Andersson (mit gæt er at han vel er omkring 15 år gammel -- mentalt i hvert fald) så husk dette gode råd: Man skal aldrig diskutere med en idiot. Han trækker dig bare ned på hans niveau og slår dig med erfaring 🙂
Herefter skal du prøve at ringe/skrive igen senere og håbe at en af de andre supportere svarer i stedet for. De andre jeg har haft fat i har faktisk været meget hjælpsomme og fornuftige mennesker.
Opdatering: Ronnie har i et senere brev undskyldt sin opførsel, og har faktisk herefter været meget hjælpsom.
-
Nogen der kender Luljeta Davey? Ikke? Well, jeg ved heller ikke lige hvem det er, men hun må have mange venner, for hendes e-mail adresse luljeta.davey(@)bytopia.dk bliver bombarderet med ca. 200 mails om dagen. Behøver jeg at nævne at det er min server det går ud over? 🙂
Hvad er pointen med at sende spam til sådan et bestemt brugernavn på alle mulige domæner? Det kan man da ikke få ret meget ud af, eller har jeg overset noget?
-
Personlig Kommentarer lukket til Så er jeg i gang
I dag er en stor dag. Det er nemlig dagen hvor jeg her på min computer har oprettet dokumentet dissertation.tex der, sammen med de andre tilhørende filer, gerne skulle ende med at blive min ph.d afhandling i slutningen af januar. Jeg mangler dog stadig at få struktur på det jeg skal skrive, samt at finde på et titel, men nu er første spadestik da taget 🙂
-
På søndag rejser jeg til USA med en af mine gode venner, men det bliver ikke denne blog jeg kommer til at opdatere under turen. Derimod har vi oprettet en hjemmeside specifikt til formålet, som forhåbentlig vil blive opdateret i løbet af turen.
-
Så står den på mudderbad i en uge, nærmere betegnet årets Roskilde festival. Vi ses på den anden side 🙂
-
Lettere forsinket, så er billederne fra min tur til Spanien nu endelig kommet online. Det første sæt billeder er fra Valladolid hvor jeg var til det afsluttende review for et EU projekt jeg har arbejdet på. To dage efter det review var overstået var der så Eurocrypt 2007 konferencen i Barcelona, så jeg tog naturligvis ikke hjem til Danmark først, men tog direkte fra Valladolid til Barcelona.
-
Så er min computer endelig oppe og køre igen, men ikke helt uden problemer. Bestilte to nye harddiske hos Getmore, og de ankom dagen efter. Så langt så godt. Da jeg så koblede dem til, begyndte den ene at klikke højlydt. Det var vist ikke meningen tænkte jeg, så jeg prøvede at slukke og tænde igen. Det virkede… troede jeg da, for under installationen af Windows kom den klikkende lyd tilbage, og systemet meldte skrivefejl til disken. Okay, defekt disk… og nu skulle den RMA’es til firmaet med noget nær internettets mest flakkede ry hvad angår RMA sager. Jeg sendte disken ind lørdag, og stor var min overraskelse, da der allerede tirsdag var en ny disk på vej til mig. Flot klaret Getmore! Nu kører min maskine så endelig igen, og heldigvis er der ikke gået data tabt af betydning, da min backup alligevel var nyere end jeg lige umiddelbart havde regnet med.
Seneste kommentarer