Om mit liv, samt mine holdninger og kommentarer til aktuelle emner.
When will the truth come in to season? I've a feeling it'll be a long time
The Offspring
Synes lige at jeg skylder en opdatering på den forrige post. Nu er maskinen nemlig blevet færdig og står og brummer her under bordet. Det gik ikke helt smertefrit, men nu er jeg da blevet en del klogere.
Så hvis nogen af jer skal have vandkølet en computer, så sig bare til… hvis du tør 🙂
Jeg har i forsøget på at vandkøle min nye PC valgt at gå frem efter strategien learning by failing og det går strålende. Jeg lærer en masse, se bare her hvad jeg har lært blot i dag:
Spørgsmål 1: Hvad sker der hvis man pumper en masse kølervæske ind i et system, men før man får pumpet nok kølervæske ind til at fjerne alt luft i systemet og skabe et kredsløb, slukker man for pumpen? Korrekt, så flyder en masse af kølervæsken tilbage til pumpen. Tillægsspørgsmål: Hvad sker der i dette tilfælde hvis man ikke har lukket for beholderen, der sidder forbundet med pumpen? Jep, kølervæske udover hele bunden af kabinettet samt gulvet, bukser og andet der kommer i vejen.
Spørgsmål 2: Hvad sker der hvis man forbinder to koblinger ved at skrue to metaldele sammen uden at der sidder en gummiring mellem dem? Jep, de holder ikke tæt. Jamen hvad nu hvis han-delen er kegleformet så den presses godt fast inde i hunstikket når man strammer dem? Samme som før! Jamen hvad nu hvis ham der solgte dem, sagde at med den type gevind så behøvede man ikke gummiringe? Så har han åbenbart aldrig prøvet det selv. Så det endelige svar er: Kølervæske udover hele gulvet.
Spørgsmål 3: Hvad sker der hvis man nøje har fundet ud af at en liter kølervæske lige præcist er nok til at fylde systemet, men man i forsøget på at fylde det, har spildt en masse kølervæske fx ved at hælde det udover gulvet, sit kabinet og sine bukser? Jep, så har man pludselig ikke kølervæske nok. Og hvad sker der så når man prøver at fylde systemet, opdager at man ikke har kølervæske nok og derefter slukker pumpen og giver op? Gå til spørgsmål et for svaret!
Midt på dagen er man enormt træt fordi man stod alt for tidligt op, og der var fest og øl involveret dagen før. Derfor skal man lige have en slapper et par minutter på sengen omkring kl. 19, med det resultat at man vågner op kl. 2 om natten og er ikke det mindste træt mere.
Kender I det? Nu gør jeg i hvert fald 🙂
For et par måneder siden besluttede jeg mig for at jeg skulle have en ny computer, og denne gang skulle den være vandkølet. Derfor har jeg de sidste par uger kæmpet med at købe og, ikke mindst, samle delene. Det er dog ikke uden problemer…
Først får jeg tilsendt nogle samlinger i forkerte størrelser. Efter det bliver ordnet finder jeg ud af at slangerne knækker for let, og ikke kan klare de skarpe bøjninger jeg har brug for. Det bliver ordnet med en del samlemuffer rundt omkring. Nu får jeg så testet det (uden radiatoren) og pumpen er ikke ligefrem lydløs 🙁 Nå, det må jeg slås med senere… nu vil jeg have det hele samlet og testet computeren. Alt er klart, jeg tænder, og hvad sker der så… Jo, den ene lynkobling mellem radiator og computeren er utæt. Kølevæske udover køkkengulvet. Crap, nu skal den så byttes hos et tysk firma hvis supports kendskab til engelsk mildest talt er mangelfuld.
Oh well, det haster heldigvis ikke. Det skal nok lykkes en dag.
Hmm, man har kun været hjemme i et par uger, men allerede er de næste rejser på plads, så for dem der er interesseret, her er så mine rejseplaner:
08-09. februar: Bruxelles
21-25. februar: Amsterdam
01-05. april: Trieste
Især Amsterdam bliver sjovt. Der tager jeg ned til en konference sammen med en ret stor flok fra universitetet, og dernede møder jeg en del af dem jeg arbejdede sammen med hos IBM.
Så er det min sidste aften i Zürich. Alt er pakket på nær de ting jeg får brug for i morgen tidlig, og selvfølgelig computeren, selvom den jo nok også indgår i den kategori 🙂
I dag har jeg fået sagt farvel til folk hos IBM. Det var lidt underligt at skulle forlade det sted der efterhånden er blevet mit andet hjem hernede, men jeg tror jeg fik sagt farvel til de fleste… selv fiskede der svømmer rundt i den lille sø 🙂 Dog ikke til mine kollegaer fra krypto-gruppen, da vi mødtes i aftes til middag på et vegetarisk-indisk restaurant… jo, det smagte faktisk godt 🙂 Bagefter endte vi på en bar, men jeg valgte at smutte tidligt så jeg har en chance for at komme op i morgen.
Det var en meget hyggelig aften, og både Susan og jeg fik mange ros for vores arbejde hernede, og de lod mig da også vide at de gerne så mig hernede igen på et tidspunkt, fx til en post doc efter min Ph.D. Jeg kommer nu til at savne nogen af dem, men så igen så er der også så mange jeg savner tilbage i Danmark. Sådan er det vel at rejse rundt omkring i verdenen 🙂
Men når man nu skal forlade et sted man har været i 3½ måned (siden 28. august) så er det vel meget passende lige at gøre en kort status over opholdet, hvad man har fået ud af det, etc.
Arbejdsmæssigt: Over al forventning. Det har virkelig været fedt at arbejde med folk hos IBM Research. Især Susan skylder jeg en stor tak fordi jeg altid kunne trække på hende, når min travle vejleder ikke havde tid, og også for at være en god kollega til hyggesnak i bussen eller fredag eftermiddag når man ikke lige kunne tage sig sammen til at komme hjemad. Og det har åbenbart været gensidigt at hun godt kunne lide at arbejde med mig, for jeg har nu en invitation til at komme til USA og arbejde et par måneder på det universitet hvor hun bliver ansat fra januar, samt at hun meget gerne vil fortsætte vores arbejde via e-mail. Ellers har de andre kollegaer også været meget flinke. Nogle var lidt svære at få i tale, men det hjalp hen ad vejen. Også folk fra de andre grupper var rare at snakke med, hvilket ofte resulterede i at frokostpausen let kunne vare en time. På den anden side er det et miljø hvor mange gode idéer kommer af at folk sidder og snakker sammen. Alt i alt er jeg helt sikkert bedre rustet når jeg kommer hjem. Både fagligt, men også til at omgås personer i den slags arbejde, og til at lære af andre.
Personligt: Måske en forkert overskrift, for meget af det jeg har lært under det arbejdsmæssige har jo helt klart været af personlig karakter. Her mener jeg dog mere hvad jeg har fået ud af det jeg lavede når jeg ikke var på arbejde. Jo, jeg har fået et par bekendtskaber hernede. Niek skal jeg da helt sikkert holde kontakten med, og han kommer også til Danmark engang i næste år. Ligeledes har jeg lovet at jeg tager et smut til Holland. Jeg kommer heller ikke udenom at nævne Tina som jeg bl.a. delte lejlighed med de første tre uger af mit ophold. Meget sød pige, men desværre var hendes kæreste også rigtig flink 🙂 Vi har aftalt at vi skal mødes igen på et tidspunkt hvis vores veje krydser hinanden. Fx har jeg lovet at hvis jeg på besynderlig vis havner i Australien næste år, så skal vi mødes dernede 🙂 Der skal hun nemlig på studieophold. Jeg har også mødt mange andre mennesker, som jeg har haft det rigtigt hyggeligt med, men som jeg ikke regner med at skulle se igen, hvilket nu heller ikke gør så meget, da jeg aldrig nåede at kende dem ret godt. Dog har det også været en oplevelse at være sammen med mennesker fra så mange forskellige kulturer. Både under faglige forhold på arbejdet, og mere private forhold som fester, udflugter, etc. Til sidst har det jo også været en oplevelse at bo og arbejde i et fremmed land. Og jeg vil da sige at hvis I skal vælge et by i udlandet at bo i, så er Zürich helt sikkert ikke det værste valg man kan foretage sig 🙂
Jeg håber at i det mindste et par af jer har haft glæde, eller et eller andet, ud af at læse mine skriblerier her. Jeg fortsætter når jeg kommer tilbage til Danmark, så I er meget velkomne til at kigge forbi engang imellem.
Og for en god ordens skyld, så er her alle de billeder jeg har taget på turen. Der kommer måske et par stykker til senere, når jeg får lokket et bar billeder ud af Niek 🙂
Første lejlighed i Zürich
Billeder fra Zürich
Sustenpass
Anden lejlighed i Zürich
Rheinfall og Bodensee
Winterthur
Flims og bjerge
Leibstadt Atomkraftværk
Jungfrau
Jonas på besøg i Zürich
Vækkeurene er sat, de fleste ting er pakket og der står Red Bull i køleskabet til når jeg vågner 🙂
Det var ordene fra Zürich.
Okay, lidt trivielt at blive ved med at kalde overskrifterne for “sidste et eller andet”, da mange ting jo efterhånden er “sidste” hernedefra, dog med undtagelse af fx morgenmad 🙂
I går havde vi en rigtig hyggelig tur til Konstanz, selvom vi måtte vente lidt ved grænsen da tysk politi åbenbart havde svært ved at forstå hvad en dansker og en hollænder, der kommer fra Schweiz i en hollandsk bil, dog vil i Tyskland. Vi slap dog igennem og endte med Tina og et par venner på en café hvor vi var ind til kl. sent. Derefter kørte vi pigerne hjem og kl. noget senere end sent nåede vi så tilbage til Zürich.
I dag har jeg været sammen Niek og Anton (Niek’s bofælle) til en kop kaffe (eller hvad man nu havde lyst til) ude i byen, og nu sidder jeg så og følger med i NFL her aftenen før jeg tager hul på min sidste arbejdsuge, hvilket bliver lidt kortere end normalt, da jeg allerede har et fly kl. 7:05 på fredag.
Så har jeg snakket med min bankrådgiver ang. problemet nævnt i forrige indlæg. Det viser sig at kortet ikke er spærret, men de siger at jeg taster den forkerte kode når jeg prøver at betale med det. Sjovt nok taster jeg præcist de tre cifre der står bag på kortet. Derfor er der nok sket en fejl ved trykning af kortet, så de forkerte cifre er kommet på, og jeg skal have et nyt kort (igen). Jeg har dog lige sendt dem en mail og spurgt om ikke bare de kan give mig de rigtige cifre. Jeg er ligeglad med at de forkerte så står på kortet. Det vil blot narre fjenden hvis han stjæler mit kort 🙂
Seneste kommentarer