Michael's Blog

• 07dec '06
  23:02

  En uge tilbage

  Personlig, Rejse Kommentarer lukket til En uge tilbage

  Om præcist en uge er jeg nok i gang med at pakke de sidste ting og gå i seng, da jeg skal op kl. 4 for at nå et fly tidligt om morgenen. Med andre ord, så har jeg kun en uge tilbage hernede.

  Men det betyder da ikke at jeg skal slippe alt for let. Som jeg tidligere har skrevet om, så gik mit Visa kort i stykker, og jeg måtte have et nyt som Jonas var så venlig at tage med til mig. Det fik jeg hævet penge på en gang, men da jeg ville bruge det til at betale for noget på nettet, så fik jeg at vide at kortet var spærret. Nå, jeg sendte et harmdirrende brev til ledelsen (Nordea) og fik at vide at jeg skulle ringe til dem, da mit kort muligvis var blevet misbrugt. Jeg ringede, og det viste sig at PBS fejlagtigt havde taget det at der blev hævet penge i Zürich samme dag som der blev betalt på en dansk hjemmeside, som tegn på misbrug. De lovede at spærringen ville blive hævet i løbet af dagen. Det var i går. I morges checkede jeg så min netbank og kunne se at kortet ikke længere var spærret. Glimrende, så ville jeg da betale det på nettet jeg ikke kunne dagen før. Jeg prøvede igen… kort afvist! Inde på netbank: kortet er spærret! Endnu et brev røg afsted til ledelsen, denne gang lidt mere harmdirrende end før. De har dog ikke svaret endnu, så jeg sidder med 60 fr. i pungen og et spærret kreditkort. Håber dog at de reagerer i morgen, ellers må jeg til at låne penge af nogen. Det bliver nu heller ikke et problem, men alligevel…

  Da jeg snakkede med dem prøvede de at fortælle mig at disse systemer er til for at beskytte mig i tilfælde af misbrug. Det havde en mere naiv person måske troet på, men jeg ved godt at sådan hænger verdenen ikke sammen. En gang var det kunden der hæftede for misbrug af kreditkort, og der gjorde bankerne ingenting for at opdage det. Siden er loven blevet lavet om, og nu er det bankerne der hæfter for misbrug, modulo en meget lille selvrisiko. Det resulterede i at de pludselig begyndte at gøre noget ved det. Morale: Hvis du vil have nogen til at tage initiativ til at løse et problem, så sørg for at det er dem der bliver straffet økonomisk hvis problemet opstår, så skal du bare se. Desværre kan det dog også gå langt over gevind.

  Anyway… fredag er en normal arbejdsdag, og lørdag tager jeg med Niek til Konstanz (Tyskland) for at besøge Tina, som jeg delte lejlighed med de første tre uger af mit ophold her. Hun inviterede os, og da Konstanz ikke ligger længere væk end en times kørsel fra Zürich sagde vi naturligvis ja tak. Det vil da også være passende lige at sige ordentligt farvel inden jeg kommer til at bo noget længere væk om en uge 🙂
• 03dec '06
  22:15

  Besøg fra Danmark

  Fotoalbum, Personlig, Rejse Kommentarer lukket til Besøg fra Danmark

  Jeg har været lidt stille her på det sidste, men det skyldes at jeg de sidste fire dage har haft besøg af Jonas. I stedet for at skrive en masse om hvad vi har lavet, vil jeg lade billederne tale for sig selv, for dem blev der da taget et par stykker af 🙂
• 28nov '06
  00:48

  Julemanden kører sporvogn

  Personlig, Rejse Kommentarer lukket til Julemanden kører sporvogn

  Jo han gør. Det har jeg nemlig selv set i dag 🙂 Den er rød og pyntet op efter alle kunstens regner, og i den sidder der engle og deler slik ud til børn.

  Nej, jeg har IKKE drukket 🙂
• 23nov '06
  18:38

  Hvad gør man når…

  Personlig, Rejse Kommentarer lukket til Hvad gør man når…

  …man om 20 minutter skal være til Thanksgiving middag hos en der 1) ikke har været på arbejde i dag, 2) ikke har svaret på den mail man sendte i formiddags og 3) som man ikke ved hvor bor?

  Forslag? 🙂
• 21nov '06
  22:01

  Aaarrgghhhh!

  Personlig, Rejse Kommentarer lukket til Aaarrgghhhh!

  I går fandt jeg et brev til mig hos IBM om at jeg skulle møde op på Kreisbüro 6 inden 20 dage, medbringende et pasfoto og 65 fr. Årsagen var at jeg skulle have lavet et eller andet bevis som alle udlændinge hernede skal have. Det var fint nok, men der var lige et par detaljer. For det første var brevet ca. 30 dage gammelt da jeg stort set aldrig checker min post hos IBM, og for det andet så bor jeg ikke i kreds 6 mere, men i kreds 7. Set i bakspejlet skulle jeg jo nok have meldt at jeg var flyttet, men det glemte jeg mellem alt muligt andet jeg foretog mig hernede.

  Jeg besluttede mig for at jeg nok hellere måtte få det bragt i orden, så i morges var jeg oppe og snakke med dem. Og hvem vinkede mig hen til skranken? Jo, en gammel mand med brillerne helt nede på næsen, lidt pukkelrygget og med rystende hænder. En der ser ud som om han har siddet i den stilling i mange mange år, og med schweizisk grundighed aldrig ville afvige en tomme fra reglerne. Her følte jeg ikke lige at jeg havde vundet i lotteriet. Heldigvis talte manden da lidt engelsk.

  Han lod til nogenlunde at acceptere forklaringen om at jeg først havde set brevet nu, men da han så slog mig op i systemet og så at jeg stadig havde den gamle adresse der ikke tilhørte hans kreds, så var han knapt så begejstret. Nu ville han så registrere min nye adresse, så han bad om min lejekontrakt, hvor jeg så måtte forklare ham at jeg ikke havde en kontrakt. Det fik ham til at se meget fortvivlet ud, for hvordan kunne man dog bo et sted uden en kontrakt. Der var dog ingen lov der krævede at jeg havde en kontrakt, så han gav sig til at klage over at min udlejer ikke havde informeret ham om at jeg boede hos hende. Dertil kunne jeg blot svare at det måtte være en sag mellem dem, og at det på ingen måde kunne være mit problem. Det gav han mig så ret i, men gav mig nogle papirer som hun straks skulle udfylde. Der måtte jeg så igen skuffe manden med at hun var bortrejst og først kom hjem den 25. december. Nu kunne jeg godt se at der var ved at springe en sikring inde i hans hoved, men det skulle blive bedre endnu. Han fik ordnet papirerne, og jeg skulle betale de 65 fr. for mit bevis samt 50 fr. i bøde for at være for sent på den. Det var så fair nok, men jeg havde ikke penge nok så jeg tilbød at betale med kreditkort. Det var han ikke glad for, så jeg sagde at jeg da lige kunne smutte ned til en hæveautomat, da jeg havde set en bank lige på den anden side af gaden. Det gjorde jeg så, men banken var lukket og hæveautomaten var inde i banken. Jeg vendte tilbage og den rare (jo, han var faktisk stadigvæk ret flink) mand sagde at de så undtagelsesvis godt ville acceptere kreditkort. Jeg håbede virkeligt at det var en maskine der ikke skulle læse chippen på kortet, da den jo som bekendt er i stykker på mit kort lige i øjeblikket. Heldigvis tog maskinen begge dele (mit første held i dag) og jeg fik betalt… troede jeg. Nu skulle jeg lige skrive under på et stykke papir, hvorefter manden beder om mit kreditkort fordi han vil checke om underskriften bag på kortet matcher min underskrift på papiret. Desværre er mit kort et par år gammelt, så den underskrift jeg i tidernes morgen satte bag på kortet er så slidt at den stort set ikke kan læses. Det opdager manden og meddeler mig at jeg ikke kan betale med det kort, da han ikke kan verificere at det er mit kort. Maskinen har dog accepteret kortet, så de penge ville blive trukket, og jeg skulle i så fald slås med banken om at få dem ført tilbage. Nu var det min tur til at blive en smule frustreret, så det eneste jeg gjorde var at række godt henover hans bord, tage en kuglepen, tage kortet, skrive min underskrift på kortet og give ham kortet og kuglepennen tilbage. Og hvad gør manden så? Han tager sørme kortet og checker grundigt om min underskrift på kortet matcher den jeg har skrevet på papiret, hvorefter han nikker og giver mig kortet tilbage! Jamen ven, jeg har jo siddet og skrevet under på begge to lige for øjnene af dig 🙂 Nå, men da det endelig kom på plads fik jeg lavet mit bevis og smuttede på arbejde med ønske om en fortsat god dag.

  Men det er jo også en måde at bruge tidsdag morgen på 🙂
• 19nov '06
  20:55

  Kleine Scheidegg og Jungfrau

  Fotoalbum, Personlig, Rejse Kommentarer lukket til Kleine Scheidegg og Jungfrau

  Denne uge har været ret travl mht. arbejde, men tilgengæld ser meget af det ud til at fortsætte lidt ind i næste uge 🙂 Jeg har dog fået løst mit pengeproblem, så nu er det igen muligt at klare sig hernede. Sjovt at tænke på at jeg har under en måned tilbage af mit ophold her. Så længe synes jeg nu heller ikke jeg har været her, selvom jeg nu alligevel føler mig i ganske hjemlige omgivelser her.

  Familien jeg bor hos er taget på ferie, så dem ser jeg ikke mere under mit ophold, men tilgengæld er en anden fyr flyttet ind i lejligheden. Jeg har ikke rigtigt snakket med ham endnu, men han virker ganske flink. Han taler ikke ret godt engelsk, noget bedre tysk og fint italiensk (han er italiener) så det bliver sjovt at se hvordan vi kommunikere. Det er jo også de tre fremmedsprog jeg kan bedst 🙂

  Ellers skal jeg love for at det er blevet efterår her i Zürich. Det ser ud som om at alle træerne i dag kollektivt besluttede at smide bladene. Det regner med visne blade rundt omkring i byen, og selv folk hernede har svært ved at holde gaderne rene, selvom de gør et godt forsøg .

  Jeg har forresten endelig fået lagt nogle billeder på nettet fra vores tur til Jungfrau for et par uger siden. Selvom udsigten ikke var så storslået som RNA Belmont, så var det alligevel et imponerende syn at tage toget op i 2100 meters højde hvorefter vi fortsatte opad til fods. En ikke helt let tur.
• 15nov '06
  19:01

  Ingen penge til mig

  Personlig, Rejse Kommentarer lukket til Ingen penge til mig

  Har de sidste par dage prøvet at hæve flere penge, men fik altid at vide at det ikke lykkedes og at jeg skulle kontakte min kortudsteder. Dette gjorde jeg så i dag, og PBS oplyser mig at chippen på mit kort desværre er gået i stykker. Det bliver så sendt til min folkeregisteradresse. Dejligt! Så nu skal jeg enten finde en hæveautomat der ikke læser chippen, men den gode gamle magnetstribe, eller jeg skal gå ind i en bank og snakke med dem. Sagen er at her i Zürich bruges magnetstriben vist stort set ikke mere.

  Nå, jeg skal nok finde ud af et eller andet 🙂
• 14nov '06
  21:48

  Endelig

  Personlig, Rejse Kommentarer lukket til Endelig

  Fik en pakke med fire motes ind ad døren i mandags, og dem har jeg så rodet med her til aften. Meningen er at vi skal implementere noget på dem i forbindelse med et projekt jeg arbejder på sammen med folk fra universitetet derhjemme. Det var dog slet ikke trivielt, men nu er det endelig lykkes mig at få oversat et program og sendt over på den lille mote, der nu ligger, sammen med dens venner, og blinker lystigt på mit bord 🙂

  Det skal ikke nævnes for meget om hvor meget bøvl der var med det, men vil da blot sige at vejledningerne der findes på nettet er forskellige, men tilgengæld så virker ingen af dem alene. Men efter trial-and-error, sære kombinationer af gamle versioner af noget software, samt installation af adskillige stykker software, hvis formål blot var at oversætte noget andet software jeg skulle bruge til at oversætte noget andet… ja, så lykkedes det endelig.

  Nu vil jeg så give mig til at lave slides, da jeg har en præsentation af vores artikel hos IBM i morgen. Så kan jeg rode videre med de her små fætre i morgen aften.

« Ældre indlæg   Nyere indlæg »