• Personlig, Rejse Kommentarer lukket til Dag 3: Applecross, Isle of Skye og Fort William

    Så fik jeg endelig taget mig sammen til at skrive om den 3. dag i Skotland.

    Da vi vågnede op, var vandet heldigvis kommet tilbage, så vi kunne tage et bad. Herefter stod den på engelsk morgenmad hvorefter vi sagde farvel og kørte afsted. Tyskerne ventede stadig på autohjælpen, og vi ved ikke om de nåede videre på deres tur, men det må vi da håbe.

    Vi fulgte Brenda’s anbefaling fra dagen før, og kørte mod Applecross. Det var godt nok en blind vej, da vi skulle tilbage af samme vej igen, men udsigten skulle være ret flot. På vejen skulle vi nemlig over Storbritanniens højeste vej i 626 meters højde. Vi holdt en pause ved foden af Bealach na Ba og kiggede op på det regnvåde bjerg som vi snart skulle køre op ad. Det var dog ikke længe vi holdt pause for det blæste halvanden pelikan, og det var faktisk ret koldt. Vejen opad var så smal at der kun var plads til en enkelt bil, og vi kom hurtigt op i skyerne hvor man ikke kunne se ret meget af den snoede vej foran sig. Igennem kom vi da, og det var også klart den flotteste del af turen, for selve Applecross var ikke meget mere end et par huse, en parkeringsplads og et hotel.

    Vil kørte tilbage samme vej til Lochcarron, videre til Kyle of Lochalsh, og så over Skye Bridge til Isle of Skye. Vores plan var at se noget flot natur, og selvom det lykkedes, så så vi ikke helt det vi havde forventet. Vi havde regnet med at se klipper ned til vandet hvor havet ramte øen, men for at se det så skulle man nok være taget ud på Western Isles. Der kunne man dog kun komme hen med færge, og det havde vi ikke tid til.

    Vi kørte i stedet nordpå til Dunvegan Castle. Slottet var hjemsted for MacLeod klanen som havde været på stedet i 800 år. Den øverste for klanen var det 30. overhoved, efter at han havde overtaget fra nr. 29 tilbage i 2007. Slottet lå meget flot, men haverne omkring slottet var klart det flotteste ved denne tur.

    Vi kørte tilbage mod Portree, og Jonas fik den geniale idé at tage en lille omvej for at se noget natur. Det ledte os ud på små bakkede veje med en masse får (både på og ved siden af vejen). Efter ca. 10 snørklede kilometer, endte vejen blindt på en forblæst bakketop ved en sø, og vi måtte samme vej tilbage.

    Turen gik nu tilbage til Kyle of Lochalsh, videre mod Invergarry og så til Fort William. Da vi nærmede os Fort William så vi et skilt med en Bed & Breakfast, og belært af erfaringerne fra dagen før, valgte vi at kigge ind for at se om de skulle have et ledigt værelse. Det havde de til alt held, og vi fik et yndigt lyserødt værelse med tilhørende lyserødt badeværelse.

    Vi havde ikke spist endnu, så vi efterlod bagagen på vores værelse og kørte mod Fort William. Herinde fandt vi en indisk restaurant og fik noget mad. Så var det tid til en gåtur rundt i byen, hvilket ledte os langs med vandet og op på en lille bakketop ad en fire kilometer rute, der hed Cow Hill Walk. Da vi dagen efter havde planlagt at tage en lidt længere vandretur, så var det ikke opmuntrene at vi allerede var lidt trætte efter denne lille tur, men det blev nok bedre efter en god nats søvn. Vi vendte tilbage til vores Bed & Breakfast og gik i seng… efter at have checket mail naturligvis, da det var første sted på turen vi havde internetadgang.

  • Her kommer så beretningen om vores 2. dag i Skotland.

    Dagen startede med at vi gik ned og fik morgenmad på vores hostel. Ikke fantastisk mad, men den mættede da, og derefter tog vi lufthavnsbussen ud til, ja lufthavnen, for at hente vores bil. Vi kom godt nok lidt for tidligt, men heldigvis var bilen klar: En Ford Focus med rattet i den forkerte side. Af en eller anden grund blev det bestemt at jeg skulle køre, og så gik turen ellers mod Stirling i den forkerte side af vejen. Heldigvis var det meste motorvej, så det var først inde i Stirling at det begyndte at blive en udfordring at placere sig korrekt på vejen.

    Det gik dog, og vi parkerede lidt uden for Stirling Castle, som vi skulle op og se nærmere på. Slottet lå meget flot, men vi gik ikke indenfor, da det kostede lidt for mange penge, så i stedet så vi på det udefra. Det regnede en del, men heldigvis var vi forberedt med regntøj, så det eneste irriterende var at forsøge på at tage nogle gode billeder. Efter at have set på Stirling Castle var det på tide at få noget frokost. Vi gik lidt rundt i Stirling, men endte på en Subway hvor vi fik et par sandwiches.

    Da vi havde spist var regnen holdt op, og vi kørte videre mod Glen Coe. Der var ikke så meget at se på stedet, da vi så det meste da vi kørte igennem. Flot var det dog. Vi stoppede ved et informationssted for turister, og gik en kort tur. Herefter gik turen videre mod Inverness. Vi passerede Loch Ness, men på trods af at vi af og til stoppede for at kigge efter, så vi aldrig Nessie. Stor skuffelse!

    Vi fandt en parkeringsplads i Inverness og gik på jagt efter noget aftensmad. På vejen så vi en parade med noget sækkepibemusik, og vi endte med at spise på et billigt sted. Det kan godt være at det var billigt, men tilgengæld var maden ikke ret god. Jonas fik nogle meget krydrede kødboller med samme konsistens som hoppebolde, og jeg fik en ret smagsløs lasagne. Det mættede dog alt sammen.

    Herefter gik turen mod Achnasheen hvor vi regnede med at finde en Bed & Breakfast, så vi kunne overnatte der. Det viste sig dog at blive problematisk. Det eneste vi fandt var et hotel, men det var alt for dyrt. Vi kørte videre og fandt et andet hotel der lå helt øde og rigtig flot. De mange BMW’er der var parkeret udenfor, samt synet af deres opholdsstue, gav os dog indtrykket af et meget dyrt sted. Dette blev bekræftet da vi var inde for at spørge om prisen. Selvom det var ved at blive sent, besluttede vi at køre mod Lochcarron for at finde et sted at overnatte der, da det alligevel lå på vejen mod Isle of Skye som vi ville besøge dagen efter. På vejen så vi et skilt med teksten “Hostel” der pegede på en helt mørk bygning, der så meget skummel ud. Vi prøvede at se om de havde et værelse, men alt så lukket ud, og skiltet lignede noget der bare var efterladt udenfor. Vi kørte videre.

    Vejene blev herefter mindre med kun en vejbane, så for at passere andre biler måtte man ind på de såkaldte “Passing Places”. Heldigvis var det let at se andre biler på lang afstand da det var blevet helt mørkt. På denne smalle vej passerede vi to mennesker der var ude og gå en tur. Det undrede os lidt, da det var et øde sted og desuden gik de med deres styrthjelme i hånden. Vi overvejede at stoppe, men tænkte at de nok ville have vinket efter os hvis de havde brug for hjælp. Så mange biler passerede alligevel ikke forbi.

    Vi nåede Lochcarron og fandt et hotel med en ejer, der mest af alt lignede en pirat. Arrr. Han havde dog ikke flere ledige værelser. Lidt længere fremme i byen var der et hotel mere, Rockvilla Hotel, men døren var låst. Det lykkedes dog Jonas at få ejerens opmærksomhed, men hun havde desværre heller ikke flere ledige værelser. Den flinke dame, Wendy, kom dog rendende lige inden vi skulle til at køre igen, fordi hun havde en bekendt i byen, der havde et Bed & Breakfast. Selvom det var over hendes sengetid (hendes bekendt, der forresten hed Brenda, var 70 år gammel) så ringede hun alligevel, og til al held kunne Brenda godt klemme os ind. Vi fik adressen, og så kørte vi derhen.

    Brenda var en meget flink og snaksagelig dame, der oprindeligt kom var Liverpool, og hun havde i forvejen to tyske motorcyklister boende, så vi måtte få hendes soveværelse. De to tyskere viste sig at være de to vi havde passeret tidligere på aftenen. Deres motorcykel var gået i stykker og de var blevet samlet op af Brendas søn efter at have ventet forgæves i mange timer på at autohjælpen skulle nå frem.

    For at gøre det hele endnu mere perfekt, så var der noget arbejde i gang på vandforsyningen til gaden, så vi var nu fem personer om et badeværelse uden vand. Det ville først komme igen kl. 7:00 næste dag. Nå, men sidste mand på toilettet måtte skylle ud, og så gik vi ellers i seng. Vi sov ca. kl. 0:30 sammen med et bæver tøjdyr hun havde smidt ind til os, som vi af en eller anden grund navngav Taffy O’ Bastard, efter en person fra serien Bottom.

  • Personlig, Rejse Kommentarer lukket til Dag 1: Udrejsen og Edinburgh

    Som nogle af jer ved, er jeg i disse dage på ferie i Skotland sammen med Jonas, og her kommer lidt om vores oplevelser på turen. Jeg er et par dage bagud med at skrive (mangel på tid og internetforbindelse), så I får det hen ad vejen. Indtil videre kommer første dag, hvilket var den 27. juli 2009. Resten følger snart, men sikkert først når jeg er hjemme igen. Stay tuned!

    Det var altså dagen hvor vi skulle afsted, så Jonas og jeg kørte mod Billund, hvor vi skulle flyve med Ryanair til Edinburgh. På vejen stoppede vi ved et smørrebrødssted i Vejle hvor vi fik noget nær verdens største sandwich… hver! Den tog vi med til Billund lufthavn hvor vi ville spise den så snart vi var sluppet af med vores bagage. Vi kom af med bagagen, slap gennem sikkerhedskontrollen, købte to af de meget spængfarlige vand som vi ikke måtte have med, men kunne købe på den anden side, og så kastede vi os over den store sandwich. Vi var kun lige færdige, da vi blev bedt om at gå til gate 4. Det gjorde vi så, men det var der nu ingen grund til, for flyet var forsinket. Det er typisk Ryanair. Hver eneste gang jeg har fløjet med dem, har de været forsinkede. Dette var forresten første gang vi fløj med Ryanair 🙂

    Da vi endelig kom ombord var det som at sidde i en bus, bare med endnu mindre benplads. Godt det kun tog en time og 20 minutter. Efter en, heldigvis ikke alt for lang kø, ved paskontrollen fik vi vores bagage, og stod så i Edinburgh. Vi fandt hurtigt lufthavnsbussen og tog den ind til centrum, hvor vores hostel lå. Der er ufatteligt meget vejarbejde i byen, og deres veje er ikke ligefrem i bedste stand, så det blev en rystende oplevelse (i bogstavligste forstand) men frem kom vi da, og endda kun få meter fra vores hostel.

    Vi checkede ind på St. Christopher’s Inn, som have fået titlen som verdens 6. bedste hostel. Hvor den titel kom fra aner jeg ikke, men det var i hvert fald ikke for de store luksuriøse værelser. Der var knapt nok plads til at stille bagagen, da køjesengen nok fyldte over halvdelen af gulvpladsen i værelset. Badeværelset var derimod heller ikke noget at råbe hurra for, men det gik da. Vi skulle jo kun sove der en nat.

    Da vi checkede ind sagde pigen i receptionen at man umuligt kunne nå at se Edinburgh på mindre end en uge. Vi havde dog kun en aften, så vi måtte hellere komme i gang. Uden at gå i detaljer med det hele, så lykkedes det også ret godt. Vi fik noget gået i omegnen af 10-12 km rundt i byen, og fik dækket det meste af centrum godt ind. Desværre var der dog noget arbejde i gang ved Edinburgh Castle, der gjorde at vi ikke kunne komme indenfor, så vi måtte nøjes med at se slottet udefra. En skam, men det var der ikke noget at gøre ved. Ellers en fin by, men en sjov opdeling mellem den nye og den gamle bydel. De fleste butikker i byen var dog for turisterne, hvor de solgte alle mulige turist-ting til tonerne af (knap så) underskøn sækkepibemusik. Ikke underligt at alle butikkerne havde skilte ude hvor de søgte nye medarbejdere. Det er jo ikke til at arbejde i den støj 🙂

    Da vi, godt trætte efter flere timers gåtur, vendte tilbage til vores fantastiske hostel, kunne selv de mange fjedre, der prikkede mig i ryggen, ikke forhindre mig i at få en god nats søvn.

  • Sidste uge samt i weekenden stod den på rock og øl! Mere præcist var jeg med tre venner til Rock am Ring på Nürburgring i Tyskland.

    Turen startede onsdag omkring midnat, og efter ca. 7-8 timer i en tæt pakket bil, så var vi fremme. Det var dog ikke helt let at finde et sted til vores lejr, da vi kom ca. en dag efter de åbnede, og de gode pladser allerede var taget. Vi endte dog med at finde en plads på en skråning små to kilometers gang fra festivalområdet, men måtte i løbet af ugen erfare, at en skråning ikke er verdens bedste sted at slå sit telt op, for da slet ikke at tale om at sove i det. Tilgengæld var udsigten flot, da vi jo var oppe i bjergene.

    Vejret var overskyet, lidt køligt, men tørt. Vi brugte derfor dagen på at drikke den øl vi på vejen derop havde købt i en nærliggende by. Vi havde egentlig regnet med at vi havde købt øl nok til hele festivallen, men hvem prøvede vi egentlig at narre? Naturligvis løb vi næsten tør hen imod aftenen. Fredag var vejret det samme, og da det først var om aftenen vi skulle til koncert, så blev denne dag også brugt på at hygge i vores lejr, samt studere området lidt nærmere. Hvis man er vant til at være på fx Roskilde Festival, så er Rock am Ring en anderledes oplevelse. Folk er generelt mere “voksne” og opfører sig ikke som lallende teenagere på stoffer, men tilgengæld er det tilladt at slæbe alt hvad hjertet begærer med ind på campingområdet. Der var derfor generatorer der stod og brummede mange steder til at drive folks køleskabe, samt kæmpe musikanlæg. En trend jeg dog aldrig forstod var den med at stille kæmpe højtalere op uden for ens lejr, og så pege dem væk fra lejren. Hvorfor var det mere interessant at genere andre med ens høje musik, fremfor selv at høre den i lejren?  I nærheden af vores lejr var der dog kun et sted hvor de spillede højt, og det var alligevel et stykke væk. Vi var mest irriteret over en ærgerlig person i lejren overfor, der havde taget en trompet med, som han oven i købet knapt nok kunne trutte ordentligt i.

    Fredag aften placerede vi os foran Alternastage for at høre Killswitch Engage, Marilyn Manson og Korn. Jeg er sikker på at alle koncerter var gode, men det var lyden desværre ikke. Af og til var den, men for det meste forsvandt både guitar og vokal. Det var mildest talt møgirriterende, og vi endte da også med at smutte ca. halvvejs inde i Korn koncerten.

    Lørdag regnede det, så det var en god måde at starte min fødselsdag på. Efter at have købt fire muffins (de havde ikke lagkage) så blev lejren pyntet op med flag og balloner. Heldigvis var regnen stort set stoppet, da vi hen på eftermiddagen tog ind på festivalpladsen i en proppet shuttle bus. Her stod den på koncerter med Flogging Molly, Volbeat, Machine Head, Prodigy og Slipknot. Desværre var lyden på Centerstage heller ikke ret godt, og led af nogen af de samme problemer som dagen før på Alternastate. Det var dog alligevel en smule bedre, og det var trods alt nogle gode koncerter. Især Slipknot bør nævnes som et af aftenens absolutte højdepunkter.

    Dagen efter småregnede det igen, men vi havde en masse øl og tørvejr i lejren, så det generede os ikke. Efter et par dåser øl (5 liters dåser vel at mærke) brød solen endelig igennem og så smuttede vi op til festivallens, for vores vedkommende, sidste koncert. Nemlig Guano Apes, som jeg havde set rigtig meget frem til. Jeg var stor fan inden de gik i opløsning for nogle år siden, og havde derfor opgivet at komme til at høre dem live. Så da jeg endelig så at de fandt sammen igen for en tour denne sommer, så var jeg helt klar på at høre dem! Desværre tog lyden på Centerstage en stor del af den fornøjelse. Den var mildest talt elendig, og flere gange var jeg ikke engang i stand til at høre hvilket nummer de spillede, på trods af at jeg stort set kan synge med på alle deres sange. Det var simpelthen for ringe Rock am Ring. Det kan gøres bedre!

    Senere samme aften valgte vi at pakke sammen og køre hjemad, da der ikke var flere koncerter vi ville høre. Det har været en god festival, og vi har hygget os, men lydkvaliteten og afstanden til festivalområdet gør nok at vi næste år vælger en anden festival. Det kunne fx blive Rock im Park, som var en rigtig god oplevelse sidste år.

    Jeg har vedlagt et par billeder nedenfor, men hvis du vil se alle de billeder der blev taget, så må du en tur forbi mit fotoalbum.

  • Fotoalbum, Personlig, Rejse Kommentarer lukket til PhD forsvar og Rock Im Park

    Som skrevet tidligere, så havde jeg langt om længe mit PhD forsvar, og nu har jeg så også fået lagt billeder online. En stor tak til fotografen, min gode ven Jonas.

    Anders Møller ønsker mig tillykke med min PhD gradIvan holder tale

    Alle billederne kan findes i mit fotoalbum.

    Ikke længe efter at det var overstået, så gik turen til Nürnberg, for at høre lidt rar musik til festivallen Rock Im Park. Her var der godt vejr, øl og metal i stride strømme med bands som fx Sejr Tankian, Rage Against The Machine, Disturbed, In Flames, Nightwish, The Offspring og Metallica… for bare at nævne dem hvor jeg blev stående til hele koncerten 🙂

    Rock Im Park 2008: Vores fine lejrRock Im Park 2008: CenterstageRock Im Park 2008: Man kunne få gigantiske kringlerRock Im Park 2008: Udsigt over festivalpladsen

    Der er flere billeder i fotoalbummet. Det var en rigtig festlig forlænget weekend i det tyske, så det kunne jeg godt finde på at tage med til igen. Billetten er billigere end til Roskilde Festivallen, og med Roskilde’s program de sidste par år, så er musikken også langt bedre. I år er så også første gang jeg ikke er med til Roskilde, siden jeg var der for første gang i 2000. Vi får se hvad der sker næste år.

  • Personlig, Rejse Kommentarer lukket til Præsentation og gaveregn

    Lige en kort opdatering her fra hotellet. Der har været gang i konferencen de sidste par dage, så derfor har jeg ikke haft tid til at skrive noget herinde. Nu er det dog ved at stilne af. I aften er der den store gallafest, og i morgen når vi lige de første par tracks, inden vi skal i til at tage hjemad.

    I morges fik jeg så givet min præsentation, og det gik ganske fint, bortset fra at da jeg stadig manglede en del, så stod der en irriterende mand og viftede med et “et minut tilbage” skilt, så jeg fik lidt travlt. Bagefter var der et par stykker fra US Department of Defence, der ville snakke med mig, samt en gut fra Norge, der tilbød mig en postdoc hos ham, indenfor sikkerhed og privacy. Ganske spændende. Herefter var det tid til de sidste par præsentationer, og så ned i exhibition hall og se om man kunne få nogle af de gratis ting de delte ud. Det kunne man! Sidder nu med kuglepenne i massevis, t-shirts af tvivlsom kvalitet, samt en iPod Shuffle, som jeg vandt i en lodtrækning… kewl 🙂

    Nå, men jeg må videre. Jeg har en skjorte der skal stryges inden i aften.

  • Personlig, Rejse Kommentarer lukket til Så går det løs

    Så er det tredje dag her i San Francisco, og i dag startede konferencen så. Det var dog kun med noget introduktion, velkomstreception, samt udstillingshallen der åbnede hen på aftenen, så dagen indtil da gik med at sidde og fede den på en sofa, samt nyde godt af de gratis forsyninger, der var stillet frem i “Speakers Lounge”.

    Under en introduktion til konferencen for nye deltagere, blev nogle af de særligt interessante sessions fremhævet, hvilket til min store forundring inkluderede den session, hvor jeg er en ud af to, der skal præsentere. Jeg havde ellers troet at jeg skulle holde en lille hyggelig præsentation for ca. 10 personer, men med den eksponering så skal jeg nok regne med en del flere. Anyway, det gør ikke noget, for i dag var netop også dagen hvor jeg fik lavet min præsentation færdig 🙂 I den forbindelse må jeg også lige komme med en rettelse. Der er ikke 2000 speakers på konferencen. Der er “kun” 500 ud af de ca. 17.000 deltage, der skal præsentere noget.

    Da de første ting var afsluttet, var der velkomstreception inde i udstillingshallen, og jeg har da aldrig set noget lignende. En kæmpe hal, fyldt med stande hvor firmaer stod og kæmpede om ens opmærksomhed, ved at tilbyde gratis gaver, eller stille kvinder op i ret lidt tøj, for at fange folks opmærksomhed (jeg fandt forresten aldrig ud af hvad det firma egentlig lavede 🙂 Der var dog også gratis mad og øl, som vi naturligvis benyttede os af. Det er svært at beskrive stemningen sådan et sted, men håber da at billederne jeg poster senere, kan give en idé om det.

    Vi ventede egentlig på at den tredje person fra Aarhus Universitet skulle ankomme, da han tidligere havde lovet at være vores guide, men han ankom og gik åbenbart i seng, for vi hørte aldrig mere fra ham. I morgen så skylder han os dog en bytur om aftenen, efter vi har været til Speakers Dinner. Vi er nemlig alle tre talere på konferencen.

  • Dagen startede med at sove længe. Efter at have siddet og hængt på en sportsbar til kl. 21 i går, så gav vi op og vendte hjem til hotellet, hvor vi gik i seng. Her sov vi så fra ca. 22 til 9:30 i dag. Søvn er skønt 🙂

    I dag startede vi med at spise alt for dyr morgenmad på en diner lige ved siden af hotellet, og så gik vi ned til konferencecenteret, der ligger kun ca. 10 minutters gang fra hotellet, for at blive registreret. Der er vist kun en ting at sige om det sted… det er kæmpestort! Konferencen begynder først så småt mandag, så i dag var der bare registrering, og de sidste ting var ved at blive stillet op. Jeg fik mit badge med beskrivelsen “Speaker” hvilket betyder at jeg kan være med i stort set alt hvad der foregår på konferencen. Vi gik rundt og måbede over hvor stort det hele var, og så fandt vi rummet hvor vi skulle præsentere. Her holdt det store så op, for vi har nok fået det mindste lokale af alle. Der kan man se hvor meget teoretisk kryptologi vægtes på sådan en sikkerhedskonference. Luften er tyk af bullshit fra diverse reklamer og annoncer fra sikkerhedsfirmaer, men der er nu også mange spændende og relevante ting på programmet. Jeg håber jeg får tid til at gå rundt og deltage i nogen af dem.

    Da vi ikke havde mere at lave der, besluttede vi at lege turister, så bevæbnet med et kort begik vi os ned mod San Francisco Bay. Det er meget let af finde rundt i byen, men byen er bygget hen over en ret stejl bakke, så det kunne være lidt hårdt at gå rundt i længden. Vejret var fint… lidt blæsende, men sol fra en skyfri himmel, og jeg vil gætte på omkring 10-12 grader i skyggen (en del varmere i solen naturligvis). Byen er i sig selv generelt ikke så flot, men den har sine øjeblikke. Der er mange mennesker på gaderne, folk kører generelt i pæne biler, og en del kører også rundt på motorcykel i byen. Det kan de selvfølgelig også sagtens… vejret er jo normalt ret godt hernede.

    Vi så blandt andet Alcatraz, Golden Gate Bridge et krigsskib, nogle måger og fik frokost på en italiensk restaurant, før vi satte kursen mod hotellet. Her er vi så nu hvor vi lige hviler fødderne, indtil vi skal videre. Hvorhen ved vi ikke, men vi bliver ikke hængende her hele aftenen 🙂

« Ældre indlæg   Nyere indlæg »

Seneste kommentarer

  • Du har misforstået det hvis du tror det handler om at man b...
  • > En sjælden gang imellem er der dog nogen man skal hold...
  • Currently I'm using Garmin Connect. I need a way to tra...
  • What are you using now? Before the last update I used to lo...
  • This script is obsolete. Use the renew feature of certbot in...