• I mine unge dage var jeg flittig til at spise is, og især en is var meget spændende dengang. Det var nemlig isen Astronaut. I dag er den vist fra Premier, men tidligere mener jeg at den var fra Eskimo Is, og derfor var der meget få steder man kunne få den. Isen er formet som en rumraket, men det mest spændende ved den, er at der i toppen sidder en vingummi-astronaut. Dengang var spændingen altid om man fik en rød eller en gul astronaut, eller om man var så heldig at der var gået noget galt under produktionen, og der derfor var to astronauter i isen. Man kunne dog også risikere at trække nitten, og så var der ingen astronauter i den. De to sidste tilfælde var dog meget sjældne.

    Nå men fast forward til i dag… jeg var med kæresten nede i Netto og så skulle vi da lige have en is med. Jeg så de havde astronauter, blev grebet af nostalgi, og måtte naturligvis straks have en. Jeg forklarede kæresten om hvorfor lige netop denne is var så spændende, og så fik hun lov at vælge en til mig, i håb om at hun havde mere held end mig til at finde en med to astronauter i.

    Da vi kom udenfor med vores is, skete det som man i barndommen aldrig havde troet kunne lade sig gøre. Da jeg pakkede isen op, så jeg til min overraskelse at der var hele tre astronauter i! Vedlagt er et billede til at dokumentere begivenheden 🙂

    En astronautis med hele tre astronauter

  • Kommentar Kommentarer lukket til Logningsbekendtgørelsen

    Logningsbekendtgørelsen kan man have mange meninger om, og dem der har læst flere af mine indlæg herinde bør ikke være i tvivl om min holdning. Dog synes jeg det siger rigtig meget, når en tidligere PET chef udtaler følgende om den (i forbindelse med at nogle hotelejere klagede over at de skal logge alle gæsters internettrafik):

    Logningsbekendtgørelsen er udtryk for nyttesløs signalpolitik, og derfor har det næppe nogen større betydning, hvem det er som har ansvaret. Hullerne er så store, og undtagelserne er så mange, at lovgivningen næppe har andre konsekvenser end, at vores retssikkerhed bliver krænket og en række virksomheder bliver pålagt nogle store udgifter.

    At vores politikere på trods af den massive kritik, der har været fra de fleste sider af samfundet alligevel vælger at gennemføre den, udstiller blot deres inkompetence på området. Tror de helt ærligt på at de gør det bedste for samfundet, eller er der en anden grund til at de handler som de gør i denne situation? Jeg tror selv på at Hanlon’s razor dækker dette tilfælde: “Never attribute to malice that which can be adequately explained by stupidity.”

  • Der er vist ingen i Århus, der ikke har bemærket, at der finder en lille udstilling ved navnet Sculpture by the Sea sted. Desværre har jeg haft alt for travlt med alt muligt andet, så jeg havde endnu ikke været nede og se den. Det skulle der laves om på lørdag aften, så bevæbnet med mit kamera, objektiver, kamerastativ og diverse filtre, drog jeg afsted. Jeg kunne nu godt have sparet mig at slæbe alt det med, for det eneste jeg brugte var kameraet med det påmonterede objektiv, samt nogle få gange et gradueret gråfilter.

    Alt i alt tog det et par timer at se det hele, og selvom det var lørdag aften, var der faktisk en del mennesker, der var ude og nyde aftensolen på Tangkrogen. Selve udstillingen var spændende, men det varierede meget hvad man fik ud af at se på de enkelte kunstværker. Tror jeg nåede igennem samtlige af følgende udbrud: “Den er sjov”, “godt fundet på”, “den er da pæn nok, men…”, “virkelig godt lavet”, “god idé”, “øh ok”, og sikkert også en del andre.

    Alt i alt en oplevelse værd. Alene oplevelsen af at gå rundt blandt 60 kunstværker ude i naturen og stemningen blandt de folk der er derude, gør det besøget værd. Kig endelig derud hvis du endnu ikke har været der.

    Og til dem der gerne vil se billederne derfra, så må I smutte en tur forbi fotoalbummet.

  • Kommentar Kommentarer lukket til Bruce Schneier

    Jeg har flere gange læst indlæg på Bruce Schneier‘s blog, og ment at der var nogle rigtig gode observationer og pointer, så de bestemt fortjente også at blive nævnt på min blog. Jeg prøver dog at holde mig fra blot at referere hvad han skriver, for hvis folk er interesserede i det, så ville de jo nok læse hans blog i stedet for min. Derfor er dette indlæg bare en reklame for Schneiers blog, som jeg mener at næsten alle vil have gavn af at følge med i. Han skriver om sikkerhed, hvordan vi vurderer risici og hvorfor vi træffer dårlige beslutninger vedr. sikkerhed.

    Jeg kan også varmt anbefale at læse hans bog Beyond Fear, som burde være obligatorisk læsning for i hvert fald enhver amerikaner.

  • I forbindelse med udstillingen 100 Places to Remember Before They Disappear, der i disse dage kan ses på Store Torv i Århus, afholder Dialog 09 sammen med Aarhus Stiftstidende en fotokonkurrence med titlen 100 steder i Århus der ikke må forsvinde.

    For et par uger siden var jeg derfor sammen med Jonas ude i Marselisborg Skov samt lystbådehavnen med henblik på at tage et par billeder, hvoriblandt der måske kunne være en kandidat til konkurrencen. Det blev til to billeder jeg fandt gode nok, så de blev sendt ind, og i dag så jeg at det ene billede er blevet kåret som vinderen i  uge 4. Tillykke til mig 🙂 Når konkurrencen slutter den 3. juli kåres de tre bedste billeder, og så er der præmier til vinderne. Der er også mindre præmier til ugevinderne, men jeg har endnu ikke hørt hvad det er. Faktisk opdagede jeg først at jeg havde vundet, da jeg ved et tilfælde surfede forbi hjemmesiden.

    Billedet var ellers ikke det idéelle valg for mig, da jeg først kludrede i det ved at tage det med ISO 800, selvom det slet ikke var nødvendigt. Det skabte en del støj, som herefter måtte fjernes så godt jeg kunne. Derudover havde Jonas sneget sig med på billedet, og da det så lidt kikset ud med en mand i blåt tøj i bunden af billedet, så måtte han redigeres væk. Alt i alt var jeg dog tilfreds med resultatet alligevel, så det blev i sidste ende sendt ind.

    Og billedet ser altså således ud:

    Marselisborg Skov

  • Sidste uge samt i weekenden stod den på rock og øl! Mere præcist var jeg med tre venner til Rock am Ring på Nürburgring i Tyskland.

    Turen startede onsdag omkring midnat, og efter ca. 7-8 timer i en tæt pakket bil, så var vi fremme. Det var dog ikke helt let at finde et sted til vores lejr, da vi kom ca. en dag efter de åbnede, og de gode pladser allerede var taget. Vi endte dog med at finde en plads på en skråning små to kilometers gang fra festivalområdet, men måtte i løbet af ugen erfare, at en skråning ikke er verdens bedste sted at slå sit telt op, for da slet ikke at tale om at sove i det. Tilgengæld var udsigten flot, da vi jo var oppe i bjergene.

    Vejret var overskyet, lidt køligt, men tørt. Vi brugte derfor dagen på at drikke den øl vi på vejen derop havde købt i en nærliggende by. Vi havde egentlig regnet med at vi havde købt øl nok til hele festivallen, men hvem prøvede vi egentlig at narre? Naturligvis løb vi næsten tør hen imod aftenen. Fredag var vejret det samme, og da det først var om aftenen vi skulle til koncert, så blev denne dag også brugt på at hygge i vores lejr, samt studere området lidt nærmere. Hvis man er vant til at være på fx Roskilde Festival, så er Rock am Ring en anderledes oplevelse. Folk er generelt mere “voksne” og opfører sig ikke som lallende teenagere på stoffer, men tilgengæld er det tilladt at slæbe alt hvad hjertet begærer med ind på campingområdet. Der var derfor generatorer der stod og brummede mange steder til at drive folks køleskabe, samt kæmpe musikanlæg. En trend jeg dog aldrig forstod var den med at stille kæmpe højtalere op uden for ens lejr, og så pege dem væk fra lejren. Hvorfor var det mere interessant at genere andre med ens høje musik, fremfor selv at høre den i lejren?  I nærheden af vores lejr var der dog kun et sted hvor de spillede højt, og det var alligevel et stykke væk. Vi var mest irriteret over en ærgerlig person i lejren overfor, der havde taget en trompet med, som han oven i købet knapt nok kunne trutte ordentligt i.

    Fredag aften placerede vi os foran Alternastage for at høre Killswitch Engage, Marilyn Manson og Korn. Jeg er sikker på at alle koncerter var gode, men det var lyden desværre ikke. Af og til var den, men for det meste forsvandt både guitar og vokal. Det var mildest talt møgirriterende, og vi endte da også med at smutte ca. halvvejs inde i Korn koncerten.

    Lørdag regnede det, så det var en god måde at starte min fødselsdag på. Efter at have købt fire muffins (de havde ikke lagkage) så blev lejren pyntet op med flag og balloner. Heldigvis var regnen stort set stoppet, da vi hen på eftermiddagen tog ind på festivalpladsen i en proppet shuttle bus. Her stod den på koncerter med Flogging Molly, Volbeat, Machine Head, Prodigy og Slipknot. Desværre var lyden på Centerstage heller ikke ret godt, og led af nogen af de samme problemer som dagen før på Alternastate. Det var dog alligevel en smule bedre, og det var trods alt nogle gode koncerter. Især Slipknot bør nævnes som et af aftenens absolutte højdepunkter.

    Dagen efter småregnede det igen, men vi havde en masse øl og tørvejr i lejren, så det generede os ikke. Efter et par dåser øl (5 liters dåser vel at mærke) brød solen endelig igennem og så smuttede vi op til festivallens, for vores vedkommende, sidste koncert. Nemlig Guano Apes, som jeg havde set rigtig meget frem til. Jeg var stor fan inden de gik i opløsning for nogle år siden, og havde derfor opgivet at komme til at høre dem live. Så da jeg endelig så at de fandt sammen igen for en tour denne sommer, så var jeg helt klar på at høre dem! Desværre tog lyden på Centerstage en stor del af den fornøjelse. Den var mildest talt elendig, og flere gange var jeg ikke engang i stand til at høre hvilket nummer de spillede, på trods af at jeg stort set kan synge med på alle deres sange. Det var simpelthen for ringe Rock am Ring. Det kan gøres bedre!

    Senere samme aften valgte vi at pakke sammen og køre hjemad, da der ikke var flere koncerter vi ville høre. Det har været en god festival, og vi har hygget os, men lydkvaliteten og afstanden til festivalområdet gør nok at vi næste år vælger en anden festival. Det kunne fx blive Rock im Park, som var en rigtig god oplevelse sidste år.

    Jeg har vedlagt et par billeder nedenfor, men hvis du vil se alle de billeder der blev taget, så må du en tur forbi mit fotoalbum.

  • Ja, navnet siger dig nok ikke så meget. Det gjorde det i hvert fald ikke for mig indtil i går. Kort sagt, så er det et nyt system de har taget i brug i mit fitness center, Equinox, som jeg fik lov til at prøve for første gang i går.

    Systemet benyttes i spinning salen, og går i alt sin enkelthed ud på, at der er en storskærm hvor man kan se sin egen, og alle andre deltageres, puls under træningen. For at dette giver mening, så skal alle naturligvis have udleveret en pulsmåler, men da det er en prøveperiode de har i øjeblikket, så kunne man låne en gratis i receptionen. Dernæst skulle det selvfølgelig registreres hvem der havde hvilken pulsmåler, og de nye folk skulle oprettes med navn, alias, fødselsdato, hvor ofte man træner, e-mail, og vigtigt af alt: Maksimal puls. Træningen foregår normalt ved at man bruger noget tid i forskellige zoner, målt ud fra en %-del af ens maksimale puls. Det giver jo ikke meningen blot at sammenligne antal pulsslag mellem fx en 20 årig og en 60 årig, da den maksimale puls falder ca. et slag hver gang man bliver et år ældre. Det kan i en sidebemærkning nævnes at min maksimale puls ligger på ca. 192 slag i minuttet. Det er genetisk bestemt og ikke noget man kan ændre på.

    Alle de data der skulle indsamles fra folk skabte en del forsinkelser, men det bliver sikkert bedre når de fleste har været gennem systemet en gang. Så skal man blot oplyse nummeret på den pulsmåler man har fået udleveret, og så er man klar. Timen blev derfor lidt kortere end normalt, da vi kom lidt sent i gang.

    Selve timen forløb fint. Det var sjovt hele tiden at holde øje med sin puls på storskærmen, og se hvordan man lå i forhold til resten af holdet, samt hvilken effekt bare en lille ændring af belastningen havde. Det er også klart noget man kan bruge under træningen, da jeg fx fandt ud af at jeg af og til slappede lidt for meget af når vi kom ned og sidde i sadlen efter en stående acceleration. Det sagt, så er det også noget man kan finde ud af med sit eget pulsur hvis man har sådan et.

    Da timen så var færdig, så fik vi alle tilsendt en e-mail der indeholdt en .pdf fil med data fra vores træning. Nedenfor kan du se noget af hvad der blandt andet stod i den. Der var også vedlagt en fil i et andet format, som man kan indlæse i et program man kan hente fra Suunto‘s hjemmeside. På den måde kan man lave en database over sine træningssessioner.

    Første gang jeg prøvede Suunto i Equinox Fitness

    Hvad synes jeg så om systemet? Jeg har tidligere prøvet at køre med pulsur, og er indtil videre ikke den store fan af det. Jo, det hjælper med at få mere styr på træningen, men jeg føler at jeg holder for meget fokus på hvad min puls er, i stedet for at lukke alt andet ude, og bare køre igennem. Det samme gør sig gældende med dette system, selvom jeg indrømmer at det nok bare er et spørgsmål om at vænne sig til det, og så se på tallene bagefter og finde ud af om der er noget man bør justere lidt på til næste gang.

    Dernæst, så er der til hver time folk der bare kører igennem uden at lytte til hvad instruktøren siger, og de ødelægger jo lidt den fine tavle hvor man har overblik over hele holdet. Det bringer mig også videre til næste punkt, og det er at den fine graf man får tilsendt, ikke siger så meget da man jo ikke kan se, hvad instruktøren ville have på det tidspunkt. Hvis jeg kan se at jeg i en periode har ligget på 80% af min maksimale puls, så ville det være rart at vide hvilken zone der var meningen jeg skulle ligge i på det tidspunkt.

    Alt i alt en sjov gimmick som jeg da vil bruge til de timer de kører med systemet, og så længe det er en testperiode. Når man selv skal til at købe sin egen pulsmåler, så er sagen nok en anden. Det bliver dog spændende at se hvad det betyder for timerne, da instruktøren også får en masse statistik han (eller hun) kan bruge til at tilrettelægge timerne.

  • Computer Kommentarer lukket til Historien om 3D grafik til PC’en

    Så er der dømt nostalgi til dem der tilbage 1996 sad med deres 3Dfx Voodoo1 grafikkort og måbede over hvor flot grafik kunne se ud på en PC. Her er nemlig en oversigt over samtlige grafikkortserier fra S3 ViRGE til GeForce 200 serien.

« Ældre indlæg   Nyere indlæg »

Seneste kommentarer

  • Du har misforstået det hvis du tror det handler om at man b...
  • > En sjælden gang imellem er der dog nogen man skal hold...
  • Currently I'm using Garmin Connect. I need a way to tra...
  • What are you using now? Before the last update I used to lo...
  • This script is obsolete. Use the renew feature of certbot in...